'Helhed i undervisningen', 'ansvar for egen læring', 'alsidig personlighedsudvikling' og 'vigtige læringsmiljøer'. De pædagogiske chokoladeformuleringer strømmer overalt. Mange steder er der bid og vitaminer i hverdagen, det viser de mange reportager om skoleudvikling, som Folkeskolen har bragt de seneste måneder. Lærerne koger af engagement og undervisningsglæde. Der er grøde og fornyelse i folkeskolens hverdag. Men der er også steder, hvor de pædagogiske kalorier virker temmelig tvivlsomme, når man stiller skarpt på praksis.

I Rødovre Kommune vest for København har man forberedt sig på en ny skolestartsmodel i flere år, så . . .

Ja, hva' så? Det simple spørgsmål ville Folkeskolen gerne have givet læserne svar på. Men må nedbøjet erkende, at selv om man inde i bladet finder et langt svar, så er det ikke fyldestgørende. For det vigtigste mangler: beskrivelsen af hverdagen.

I den redaktionelle opgavebeskrivelse står der, at Rødovre-temaet skulle fortælle læserne om 'hverdagen i børnehaveklassen, for eksempel om hvordan den ekstra tid bruges, om der er kommet nye elementer ind i undervisningen/pædagogikken, og hvad børnene får ud af projektet.' Journalisterne skulle tale med lærere, pædagoger og ledere om 'baggrunden for arbejdet, 'oplevelser af forløbet/processen' og 'holdningerne til ideen bag Rødovre-modellen.'

Den slags interne arbejdsovervejelser bebyrder redaktionen sædvanligvis ikke læserne med, og denne gang er en undtagelse. Fordi vores opgave ikke lykkedes! Af den enkle og ubehagelige grund, at Rødovres skoler én efter én takkede nej til at få besøg af Folkeskolens journalister og fotograf - med en lang række begrundelser, som i al deres forskellighed handler om dagligdagens usikkerhed, pres og frustration.

Selv om Folkeskolens reportage altså kun giver en del af billedet - fordi hverdags-stemmerne mangler - så viser det ubehageligt klart, at det er noget rod i Rødovre. Læseren vil se, at der i hvert fald er mere end én sandhed om forløbet. Måske kan man også- alt efter sit eget udgangspunkt - udpege et par skurke. Og de eneste helte er de lærere, børnhaveklasseledere og pædagoger, som mod alle odds forsøger at få skolehverdagen til at hænge sammen for børnene - i en model, som splitter op og deler - selv om det modsatte er intentionen.

Man skal hverken være modelbygger eller professor i psykologi for at se, at en ugeplan - hvor børn i indskolingen præsenteres for fire forskellige voksne i løbet af en uge - hverken udvikler sammenhæng, helhed eller et godt læringsmiljø. Men Rødovre-modellen tilbyder unægtelig en Ændret Skolestart. Som en far siger om sin søns hverdag i børnehaveklassen: 'De ansatte farer ud og ind. Jeg er glad for, at han er vant til det fra børnehaven.'

Personalepolitisk har forløbet været både tåbeligt og skadeligt, og det er svært at fåøje på de pædagogiske forbedringer. Det er meget vanskeligt at tro på, at der kan komme noget positivt ud af de penge, der investeres, og den psykiske energi, der brændes af. Ryd op Rødovre, drop den model og begynd på en frisk.

-th

Læs side 4-11

Forløbet har været både tåbeligt og skadeligt, og det er svært at fåøje på forbedringerne