Ulla Gren: »Nu skal eleverne i højere grad selv finde informationer på nettet. Men terpeteknikken virker«. Manu Sareen: »Jeg kan jo stadig remserne med ich bin, du bist«.
Ulla Gren: »Nu skal eleverne i højere grad selv finde informationer på nettet. Men terpeteknikken virker«. Manu Sareen: »Jeg kan jo stadig remserne med ich bin, du bist«.

Tysk disciplin gjorde indtryk

Manu Sareen lærte bedst under struktur, og han husker især terpning af tyske remser som noget særligt. Tysklærer Ulla Gren giver ham ret i, at der er noget godt ved den autoritære form.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er svært at trænge igennem ordstrømmen, da Manu Sareen bliver genforenet med sin gamle tysklærer Ulla Gren fra Amager Fælled Skole i København. Læreren spørger ivrigt ind til Manu Sareens arbejde og tiden som lærervikar på Amager Fælled Skole, og hun har svært ved at forstå, at den tidligere elev har valgt sin tysklærer som den mest betydningsfulde underviser fra sin folkeskoletid.

»Jeg ved jo godt, at tysklærere ikke er de mest elskede i skolen. Rygtet går, at det altid er skrappe damer med briller og knold i nakken, og de fleste elever har nogle rigtig dårlige erfaringer med faget«, siger Ulla Gren.

Men det var netop den disciplinerede tyskundervisning, der fangede Manu Sareens opmærksomhed. Han havde i skoletiden svært ved flyvske fag som dansk, hvor intet svar var rigtigt eller forkert, og han blev placeret i klassen for ordblinde, fordi han ikke var mere disciplineret. På den måde blev den strikse tyskundervisning et frirum for Manu Sareen.

Kan stadig tysk i dag

»Ulla var meget disciplineret i sin undervisning, og hun var en af dem, der rent faktisk lærte mig noget. Jeg kan jo stadig remserne med ich bin, du bist. Det er få mennesker, der efter så mange år kan fortælle om noget konkret, de lærte i skolen. Men jeg kan huske tysk­undervisningen«, siger Manu Sareen.

Han skelner imellem den autoritære og den demokratiske tilgang til undervisningen og siger, at han ikke selv var vant til den demokratiske mentalitet, hvor børnene blev spurgt om deres mening. Derfor reagerede han mere positivt på den autoritære. Tysklærer Ulla Gren giver Manu Sareen ret i, at der er noget godt ved den autoritære form.

»I dag terper vi ikke lige så meget i undervisningen. Nu skal eleverne i højere grad selv finde informationer på nettet. Men terpeteknikken virker. Da jeg gik i skole, skulle vi lære alle Færøerne udenad, og ved du hvad? Jeg kan dem endnu«, udbryder Ulla Gren og ligner én, der mest af alt har lyst til at begynde på remsen med det samme.

Også da der var eksamen, gjorde Ulla Gren stort indtryk på Manu Sareen. Inden han skulle til prøve i 9. klasse, støttede hun ham og fortalte, at han var dygtig. Han scorede et 9-tal og har aldrig glemt hendes positive opførsel. Og det er da også en mentalitet, som Ulla Gren stadig benytter sig af.

»Jeg plejer at have en positiv tilgang, når eleverne skal til prøve. De skal jo føle, de er dygtige. Selvom de måske ikke altid er så gode, skal de alligevel have ros, så de får selvtillid og tør mere«, siger hun.

Ballademager

Ifølge Ulla Gren var Manu Sareen en charmerende og evigt glad elev, men der var også spilopper i ham, og han var altid med til at lave ballade.

Hans mund tegner sig pludselig i et smørret smil, og han har svært ved at fortælle hvorfor, fordi han hele tiden kommer til at grine.

»Klassen drev ret ofte Ulla til vanvid. Engang havde vi sat en flaske midt på gulvet, som Ulla ikke kunne undgå at falde over. Rent instinktivt ville hun fjerne den, men vi havde sat den fast med superlim, og Ulla rev noget af gulvet med af, da hun hev til. Hold op, hvor blev du sur«, griner han.

»Ja, det kan jeg da godt forstå!« svarer Ulla Gren.

»Ja ja, det kan jeg også. Vi er jo voksne mennesker i dag«, skynder han sig at tilføje.

Manu Sareen havde en turbulent tid efter folkeskolen og blev smidt ud af gymnasiet, fordi han ikke var stærk nok i de matematiske fag. Derefter var han med i en række projekter, inden han gik i gang med at læse psykologi på universitetet. Da han fik 13 i sin hovedopgave, droppede han dog uddannelsen, han skulle bare bevise, »at han kunne«.

»Da Manu gik ud af skolen, var der nok ikke nogen, der havde forestillet sig, at han ville blive politiker. Men jeg har aldrig tvivlet på, at han nok skulle blive til noget. Når man er smilende og charmerende som ham, åbner det mange døre. Og det er en fantastisk flot karriere, han har gjort sig«, siger Ulla Gren, mens hun kigger stolt på sin gamle elev.

Eleven og læreren

Manu Sareen, 41, gik på Amager Fælled Skole fra 1978 til 1983. Han er uddannet socialpædagog fra Skovtofte/Frøbel Seminarium og har siden 2002 siddet i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre. Derudover arbejder han som integrationskonsulent.

Ulla Gren, 61, har været ansat på Amager Fælled Skole siden 1977 og underviser i dag skolens 10.-klasser i tysk og matematik.

»Da Manu gik ud af skolen, var der nok ikke nogen, der havde forestillet sig, at han ville blive politiker. Men jeg har aldrig tvivlet på, at han nok skulle blive til noget«. Ulla Gren
Powered by Labrador CMS