Debat

Haarder svarer – og svarer ikke

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sidste uge fortalte jeg her i Folkeskolen, at Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech var fire måneder om at svare på de spørgsmål, jeg sidste år stillede i en kommentar her i bladet om, hvorfor Danmark giver så ulige sprogvilkår i skolen.

Jeg gengav Bertel Haarders svar og fortalte, at jeg straks havde bedt ham svare på, hvilken forskning der viser, at modersmålsundervisning ikke giver bedre skoleudbytte på andetsproget.

Denne gang svarer Haarder hurtigt. Den 16. februar skrev han nemlig:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

»Jeg har blot gentaget, at det endnu ikke er påvist, at en time ekstra om ugen til faget dansk giver mindre effekt på danskkundskaberne end en time til modersmålsundervisning (begrundelsen for at gøre sidstnævnte frivilligt for kommunerne var jo blandt andet, at der skulle være frihed til i stedet at satse på danskundervisningen)«.

Som man kan se, har jeg ikke fået svar på, hvilken sprogforskning der godtgør, at modersmålsundervisning ikke giver bedre andetsprogsskoleresultater.

Et det, fordi ministeren ikke kan eller ikke vil svare?

Forskerne Virginia Collier og Wayne Thomas' forskning, »A National Study of School Effectiveness for Language Minority Students' Long-Term Academic Achievement«, fra 2001 viser for eksempel klart:

- at undervisning på både første- og andetsproget ligeligt, parallelt giver bedre resultater for såvel klassens majoritetssprogselever som minoritetssprogselever sammenlignet med den gennemsnitlige majoritetssprogede klasse.

- at skoleudbyttet bliver allerdårligst for elever, der end ikke får en decideret basisundervisning i to-tre år på andetsproget (i et vilkår uden skoleundervisning på modersmålet).

- at udbyttet er graduerende bedre, afhængig af i hvor stort omfang alle elevers modersmål bliver brugt i undervisningen.

At hævde, at den undervisning, folkeskolen får lov at praktisere over for vores andetsprogede elever, skulle være bedre for deres udvikling og skoleudbytte, end hvis vi også styrkede deres modersmål, er efter min mening lige så sund argumentation som at hævde, at rygning styrker modstandskraften mod sygdom.