Skriv en roman

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forlaget Carlsen inviterer alle interesserede til at indsende et oplæg til en roman for børn eller unge inden den 3. januar 2001. Forlaget planlægger en workshop for forfattere og kommende forfattere, som skal løbe af stabelen i foråret 2001, og blandt de indsendte romanoplæg vil de udvælge et lille antal deltagere. Oplægget skal bestå af en begyndelse til en roman for børn eller unge på cirka 15 sider plus en synopsis, som gør rede for resten af forløbet. I workshoppen vil deltagerne arbejde videre med oplægget i små grupper. Hensigten med projektet er at sætte skub i udviklingen af nye danske forfatterskaber på børne- og ungdomsområdet. Mere detaljeret information kan fås på www.carlsen.dk