Debat

På jagt efter resultater

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg stiller op til hovedstyrelsen igen. Jeg er parat til fire års udfordringer i kampen for at forbedre løn- og arbejdsforholdene for alle skolens ansatte.

Ved Overenskomst 02 blev afstemningsresultatet i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte et ja, på trods af at vi i DLF havde en nej-procent på 95,5 og langt den højeste stemmeprocent (75,4) af samtlige organisationer. Det var en frustration, og vi skal gøre vores til, at det ikke gentager sig.

Lønsystemet har spillet fallit, det skal ændres grundlæggende ved Overenskomst 05. Forlodsfinansiering skal væk, og vi skal have fuld sikkerhed for, at alle overenskomstens lønmidler udmøntes. De nuværende lønforløb skal udbygges via centrale lønaftaler. Ved overenskomsten skal der resultater på bordet, som vi kan genkende os selv i.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ny arbejdstidsaftale inden udgangen af indeværende år, det har været målet. Et af omdrejningspunkterne i en ny aftale er antallet af undervisningslektioner, en lærer maksimalt kan pålægges. Det er uacceptabelt, at kommunerne år efter år kan spare på udgifterne til folkeskolen ved at øge lærernes undervisningstimetal. Folkeskolen er et nationalt projekt derfor er der logik i at kræve, at vilkårene for undervisningen også er et centralt anliggende. Lykkes det ikke at opnå et tilfredsstillende resultat, skal vi fortsætte kampen frem mod Overenskomst 05.

Pensionsproblematikken for 93-gruppen skal anstændigvis løses ved den kommende overenskomst.

Kampen om folkeskolen At have folkeskolen som arbejdsplads er at befinde sig i orkanens øje. Folkeskolen er til debat i en grad som aldrig før. Foreningen skal være folkeskolens vagthund i kampen for at bevare fællesskabets skole.

300 ord må et valgoplæg fylde jeg satser på at få flere indført i de kommende fire år under jagten på de nødvendige resultater.