Debat

Liv i fagforeningen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er masser af liv i folkeskolen. Der er også meget liv i debatten om folkeskolen. Men frem for alt er der masser af liv i de lærere, der arbejder i folkeskolen. Og sådan skal det gerne blive ved med at være. Derfor er det nødvendigt, at der også er masser af liv i Danmarks Lærerforening og i debatterne i hovedstyrelsen. Det vil jeg gerne bidrage til.

Jeg vil ikke vælge den politiske løsning at sige nej, nej og atter nej. Selvfølgelig skal vi gøre det indimellem, men det er min indstilling, at vi oftere i stedet for at sige nej skal fortælle, hvad vi vil med folkeskolen. Det er at tage vores del af ansvaret. Og en nødvendig vej til at sikre DLF den optimale indflydelse.

Jeg mener, at et vigtigt element i vores politiske arbejde er at komme ud på skolerne og tage del i faglige og pædagogiske diskussioner. Vi skal lytte til medlemmerne og til de politiske strømninger, der foregår uden for fagforeningens dør, og benytte relevante muligheder til at skaffe lærerne optimal indflydelse på beslutninger og samfundsudvikling.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Liv i foreningen handler også om:

at debatten om rummelighed ikke blot kommer til at handle om økonomiske resurser, men også om pædagogik og lærerkvalifikationer,

at test anerkendes som et professionelt pædagogisk redskab ikke et redskab til at producere skole- eller elevhitlister,

at vi får et lønsystem, der passer til skolens kultur og til den professionelle lærer,

at lærerne landet over får mere ens og bedre vilkår med hensyn til både arbejdstid og løn,

at vi får løst 93-gruppens pensionsproblem.

Liv i fagforeningen kræver med- og modspil fra medlemmerne.