Debat

Kvalitet og fællesskab

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er intet modsætningsforhold mellem den professionelle lærer og det at kræve overensstemmelse mellem krav og resurser. Det er to sider af samme sag.

»Vi ku ha det så godt ude på skolerne uden alle de børn«. Sådan er jargonen nogle gange, når vi mødes. Men netop samværet med eleverne er kvaliteten i lærerarbejdet og fællesskabet med kollegerne. Det er dét, der gør lærerarbejdet til verdens dejligste job. Friheden til selv at tilrettelægge spændende undervisningsforløb er i højsædet, når vi vurderer vores arbejde. Den frihed er under pres i disse år. Mange vil gerne bestemme, hvad der skal undervises i hvornår. Men det er os, der er eksperterne. Det er os, der i fællesskab skal råde over vores egen arbejdstid. Det skal en ny arbejdstidsaftale slå fast med syvtommersøm. Det eliminerer ikke ledelse i folkeskolen. Det fordrer derimod god og visionær skoleledelse med fokus på værdierne i lærerarbejdet.

Lokallønnen, som vi kender den, har spillet fallit. Der skal besluttes et nyt system, der forpligter de enkelte kommuner og dermed sikrer os vores del af lønmidlerne til udbetaling i rette tid.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Folkeskolen er en investering i fremtidens samfund og ikke bare en kommunal udgift. Kassetænkningen skal væk, så kvalitet i arbejdet, arbejdsmiljø, sygefravær og medarbejdertilfredshed bliver parametre i den kommunale økonomi.

Jeg arbejder med udvikling af lærernes psykiske arbejdsmiljø. Jeg har 19 års undervisningserfaring i folkeskolen. Jeg ved, at netop det område skal i fokus de kommende år.

Jeg stiller gerne min viden og erfaring til rådighed i en ny fireårig periode.