Debat

Arbejdet er ikke færdigt, men vi er på vej

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For fire år siden stillede jeg op, fordi jeg ønskede en anden arbejdstidsaftale, et andet lønsystem og en for­ening, der tog medlemmerne alvorligt.

En status over de seneste fire års arbejde viser: 1. Det er lykkedes at få opsagt arbejdstidsaftalen. Om vi får en ny denne gang, vides ikke i skrivende stund. 2. Vi har skabt forståelse blandt de andre kommunalt ansatte for, at lønsystemet ikke er godt nok. 3. Medlemmerne og den lokale kreds inddrages mere i debatterne og beslutningerne.

De næste fire år skal arbejdet handle om:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Arbejdstidsaftalen enten implementeringen af en ny eller kampen for at få en ny.

Udviklingen af et centralt aftalt lønsystem, der passer til lærerjobbet. Lønnen for samme arbejde skal ikke variere fra kommune til kommune eller sågar fra skole til skole.

Fokus på pensionsforhold for både de overenskomstansatte, 93erne og tjenestemændene.

Overgangen fra seminariet til lærerjobbet for at beholde de unge lærere i folkeskolen.

Mulighederne for gradvis tilbage­træden fra jobbet uden stor lønnedgang.

Ingen faseopdeling af skolen eller læreruddannelsen med det til følge, at lærere låses fast.

10. klasse i folkeskolen, den skal ikke nedlægges eller placeres på ungdomsuddannelserne.

Lærernes arbejdsforhold i lyset af debatten om skolens rummelighed.

Yderligere inddragelse af de faglige klubber og kredsene i udviklingen af foreningen.

Som aktiv i det lokale kredsarbejde ved jeg, hvor virkeligheden trykker, og da jeg samtidig er stædig og vedholdende og blander mig i alt, stiller jeg op til endnu fire år for at »gøre arbejdet færdigt«.