Lad os straks tilstå det. Vi bryder professionelt sammen og indtager vore til formålet indøvede bekymrede attituder med fugtige øjne og bløde knæ over for det statslige, børneværnende Børneråd med professor Per Schultz Jørgensen i spidsen. For kender vi ikke alle sammen til arme små, som vi ved vil være bedst tjent med at blive fjernet fra deres hjem. Jo bestemt. Men alligevel. Per Stig Jørgensen og hans statslige Børneråd er tydeligvis ude i et ærinde, hvor omsorgen for børnene åbenbart kun er et middel i en anden sags tjeneste. Mistanke vækkes, når Per Schultz Jørgensen i 'Bagsmækken' i Folkeskolen nummer 46 forvandler forældrenes omsorg for deres børn til 'de voksnes magt og forgodtbefindende'. Herefter befinder vi os i propagandaens usaglige sfære. Og af store artikler i dagspressen fremgår det mere end dystert, at en eksplosion af tvangsanbringelser er på Børnerådets program. Vi er jo bagefter på dette totalitært folkedemokratiske felt i forhold til vore nabolande. Uha da. Ja, og vi må lægge os i front med 'permanente tvangsanbringelser', hvor sagerne ikke løbende tages op, hvilket naturligvis kun har en politisk-ideologisk opløsning af familieinstitutionen til formål. For det, at en sag ikke løbende tages op, kan aldrig tjene barnets tarv, men så meget mere en politisk-ideologisk. Et helt kapitel for sig er rådets ønske om at så mistænksomhedens gift i samfundet, så alle ikke-regelrette familiemedlemmer med uansøgte graviditeter må vide sig iagttaget af skarpe, offentlige blikke. Børnerådet baner vejen mod det totalitære samfund.

Vagn Madsen

Brønderslev