'De satans redaktionssekretærer', sagde og skrev Bertel Haarder adskillige gange i sin ministertid, når pressen forvred en historie til ukendelighed.

Anledningen til at mindes formuleringen er dagbladet Politikens forside-nyhed sidste torsdag. Afsættet var Folkeskolens undersøgelse af kommunernes aktiviteter på indskolingsområdet, der viser, at skoler i hver tredje kommune er i gang med markante omlægninger af skolestarten, og at endnu flere har planer for ændringer eller er stærkt optaget af modeller for en anden skolestart og af F2000-fokuspunktet om indskoling.

Af de 232 kommuner, der har svaret Folkeskolen, har kun 26 aktivt besluttet, at de ikke vil lave noget om - eller har overhovedet ikke diskuteret ny indskoling.

Alt det refererer Politikens journalist loyalt. Men redaktionssekretæren har bestemt, at sagen skal præsenteres under overskriften 'Lærere frygter skoleforsøg'!

Og hvorfor så det? Jo, fordi der et sted i artiklen står ordet 'ængstelse'. Journalisten har bedt hovedstyrelsesmedlem Jørgen Stampe fra Danmarks Lærerforening kommentere udviklingen. Som formand for pædagogisk udvalg fortæller han Politiken, at 'det, der skal sættes i gang, skal passe til folkeskoleloven', og han mener, at man bør lave nogle forsøg med skolestarten, 'hvor man beskriver formålet og de kriterier, man vil evaluere disse forsøg på'.

'Lad os så gøre boet op og se, hvad der er godt og skidt', fortsætter han. Og så kommer det, som Politikens overskriftskreatør tilsyneladende har hæftet sin formulering op på: 'Men', siger Jørgen Stampe, 'det er vores ængstelse, at det har politikerne slet ikke nerver til at vente på. De knolder bare derudad'.

DLF mener minsandten, at ændringerne skal passe til skoleloven, og at forsøgene skal følges så præcist, så man bagefter ved, hvad der dur og ikke dur. Man skal kunne se, hvad der gavner børnene, og hvad der ikke gør det.

Det er jo både sagligt og kedeligt, det sælger ikke mange aviser. Så i Politiken-oversættelse bliver det til: 'Lærere frygter skoleforsøg'. Til ære for Folkeskolens læsere - men man må gerne kigge med på Politikens nyhedsredaktion - følger her en konklusion fra en undersøgelse om skolestart:

I bogen 'Skoleevaluering efter Københavnermodellen' beskriver Lejf Moos og hans kolleger fra forskningscentret for skoleledelse, skoleudvikling og skoleevaluering, Clue, en interessant undersøgelse. Før gennemførelsen sagde pædagogerne fra skolens fritidsordning, at 'det var svært at arbejde sammen i indskolingen, for lærerne interesserede sig kun for undervisning og havde ikke den indfølelse og forståelse for det hele barn, som pædagogens professionalisme gav dem'. (. . .) 'Børns virkelige og gode barneliv startede faktisk først, når de gik fra skolen og over i skolefritidsordningen, SFO'en, hvor de kunne være hele og få succes på helt andre kriterier end i skolen . . .', mente pædagogerne.

Men børnene mente noget andet! Undersøgelsen viste, at den dårligste evaluering, eleverne gav, handlede om pædagogerne i fritidsordningen. De har ikke tid til at tale med børnene i SFO'en, og de leger ikke med børnene. Svarede altså børnene. Det eneste, der scorede ringere, var kontroludsagnet 'Der er computere i klasselokalerne', som enhver kunne se rent fysisk ikke passede.

Det resultat gav først en larmende tavshed blandt SFO-folkene, fortæller forskerne. Men i det videre forløb betød det, at de gik bort fra deres 'vi er de bedste'-argumentation, og i næste omgang begyndte pædagoger og lærere at føre samtaler 'om en fælles pædagogisk holdning til indskolingen'.

Forskernes forsigtige konklusion lyder: 'Tallene viser bestemt ikke hele sandheden. Men de kan være medvirkende til at starte diskussioner og give dem en substans, som diskussioner baseret på fornemmelser og fordomme ikke altid får'.

Ja, nemlig! Hvem er det, der frygter hvad?

-th

Lærere frygter skoleforsøg, skriver Politiken