Justitsminister Frank Jensen er parat til at gå hårdt til værks for at beskytte offentligt ansatte mod nyfigne blikke i deres personalemapper.

I modsætning til hvad han tidligere har sagt, lægger han i et nyt lovforslag op til, at der skal ske en kraftig begrænsning af adgangen til oplysninger om ansattes civilstand, adresse, telefonnummer og tjenesteforsømmelser.

Ifølge forslaget vil det kun være chefer fra og med lønramme 36 og opefter, der kan risikere, at oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsler og afskedigelse bliver udleveret. Det vil kunne ske, hvis sagerne er mindre end to år gamle.

Frank Jensen udtalte for et par måneder siden til Folkeskolen, at det er vigtigt, at borgerne har ret til at kigge den offentlige sektor i kortene og at det betyder, at man skal kunne få oplyst, om den medarbejder, man har med at gøre på en skole eller i en teknisk forvaltning, har fået en disciplinær påtale. Det princip bliver nu droppet for de fleste offentligt ansattes vedkommende med undtagelse af chefer.

- Det er af afgørende betydning for regeringen, at offentligt ansatte og ikke mindst frontliniepersonalet kan udføre deres arbejde i trygge rammer og uden urimelige psykiske belastninger. Fordi man er offentligt ansat, skal man ikke være offentligt udhængt, siger Frank Jensen i forbindelse med fremsættelsen af det nye lovforslag.

Det er ikke første gang, Frank Jensen og Justitsministeriet har måttet ændre holdning i forhold til adgang til personalesager.

Da de første eksempler på misbrug af personaleoplysninger kom frem for et år siden, mente ministeriet, at det eneste, der manglede, var klarhed over lovgivningen på området. Loven om offentlighed i forvaltningen indeholdt så mange undtagelser, at der i realiteten kun var adgang til ganske få oplysninger.

Men i løbet af de første måneder af 1997 eksploderede sagen i hænderne på ministeriet, som Frank Jensen har udtrykt det, og man så sig derfor nødsaget til at reagere kraftigere. Først blev der udsendt en checkliste, hvor der klart og tydeligt stod, hvad der var - og ikke var - aktindsigt i. Senere blev listen uddybet med en officiel ministeriel vejledning.

Samtidig med udsendelsen af listen blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle granske sagen. Gruppen bestod af repræsentanter for de offentlige arbejdstageres og arbejdsgiveres organisationer og den juridiske sagkundskab. Den blev senere til et udvalg med højesteretsdommer Peer Lorenzen som formand.

Udvalget har for kort tid siden afleveret en diger betænkning. Det er den, der har fået justitsministeren til at foreslå, at adgangen til aktindsigt bliver begrænset på væsentlige områder.

Det har hele tiden ligget klart, at adgangen til oplysninger fra jobudviklingssamtaler og personalebedømmelser har udgjort et særligt problem. Justitsministeriet har nemlig ikke kunnet garantere, at den type oplysninger var undtaget fra aktindsigt, hvis det kom til en domstolsafgørelse. Ifølge lovforslaget bliver det i fremtiden 100 procent nagelfast, at der ikke er aktindsigt her.

Det bliver også gjort klart, at personalemapper eller sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, som det hedder i juridisk sprog, som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt.

Men der skal ifølge lovforslaget være en række undtagelser fra denne hovedregel. Oplysninger om navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønforhold og tjenesterejser vil fortsat skulle udleveres, og det samme gælder som sagt oplysninger om chefers disciplinære forseelser af nyere dato.

Det har formentlig spillet en vigtig rolle for Frank Jensen, at alle i udvalget slutter op bag ønsket om strammere regler.

I forbindelse med udsendelsen af udvalgets betænkning og lovforslaget siger justitsministeren:

- Jeg synes, at betænkningens forslag er udtryk for en god og rimelig afvejning mellem hensynet til de offentlig ansatte på den ene side og det meget vigtige hensyn til, at offentligheden kan følge med i, hvad der sker i forvaltningen, på den anden side.

Jan Kaare er freelancejournalist.

Skal ikke udleveres:

privatadresse, telefonnummer, civilstand,

personalebedømmelser, udviklingssamtaler,

disciplinære påtaler m.v.*

(*Gælder ikke chefers nyere disciplinære sager.)