Folkeskolens leder:

En kæmpesejr

10. klasse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fødslen var hård og langvarig, familien skændtes bravt undervejs, men alt endte lykkeligt: 10. klasse er født på ny!

Der sker en række gode præciseringer af grundlaget, så både fagligt svage og stærke elever kan få noget godt ud af det ekstra skoleår. Og så er der grund til både at rose og at sige tillykke, for forliget omfatter hele Folketinget undtagen Enhedslisten. Tænk sig, hvis man havde vist samme vilje til at lytte til hinanden, da der blev forhandlet om folkeskoleloven!

Men altså: af regeringsgrundlaget fra 2005 fremgik det, at 10. klasse skulle nedlægges, og i stedet skulle der oprettes en ny »ungdomsklasse« uden afsluttende prøver. Det rejste et ramaskrig på folkeskoler og efterskoler - og langt ind i partiet Venstre. Forældre, skolefolk, tidligere 10.-klasse-elever, Danmarks Lærerforening og efterskolernes organisationer sled trapperne tynde på Christiansborg og argumenterede grundigt for, hvorfor regeringen ikke måtte gøre 10. klasse til et rent erhvervsrekrutteringskursus for svage unge. Det er meget vigtigt at støtte svage elever. Men det kan og skal gøres uden at ødelægge 10.-klassen for andre elevgrupper, argumenterede man.

Det første sikre tegn på, at der var skabt en sprække i regeringens ellers så argumentresistente panser, viste sig for en måneds tid siden. I regeringsgrundlaget fra februar 2005 stod der, at den nye ungdomsklasse skulle »målrettes til de svage elever«, men i undervisningsministerens lovkatalog var det blevet ændret til, at 10. klasse skulle »målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering«. Altså en meget bredere gruppe. Og i sidste uge blev regeringen så enig med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en 10.-klasse-aftale, som adskiller sig markant fra regeringens oprindelige ønsker.

- Folkeskolelovens formålsbestemmelse skal fortsat gælde for 10. klasse.

- Der indføres ikke visitation til 10. klasse.

- Undervisningen planlægges som et samlet forløb på op til 40 uger, og minimumstimetallet fastholdes.

- Der kan stadig aflægges både 9.-klasse-afgangsprøver og 10.-klasse-prøver.

- Elever, der falder fra på erhvervsskoler og gymnasier, skal løbende kunne stige på 10.-klasse-forløbet.

»Vi er rigtig godt tilfredse med at være endt, hvor vi er«, lød Bertel Haarders kommentar, mens De Radikales Margrethe Vest-ager kaldte aftalen »et smertende nederlag for regeringen«.

Når man ser på de ændringer, regeringen ikke kom igennem med, og de forbedringer, oppositionen kom igennem med, virker Vestagers karakteristik som en ret præcis beskrivelse af resultatet.

Men det vigtigste er, at 10. klasse føres videre som et endnu stærkere tilbud. Og så er forløbet et nederlag for blokpolitikken og en kæmpesejr for det samarbejdende folkestyre.

-th