De Konservative vil have målbare minimumsstandarder for, hvad skoleelever lærer på de enkelte klassetrin.

Det blev slået fast på partiets landsråd sidste weekend.

Partiets politiske leder, Bendt Bendtsen, talte imod 'en bevægelse i retning af, at den enkelte kommune og den enkelte skole i højere grad skal bestemme, hvad, hvornår og hvor meget de lokale børn skal lære i folkeskolen'.

'Skolen er ikke en privat, lokal sag for hverken landets 275 kommuner eller vores godt 1.600 skoleinspektører og lærerkorps. Med 1.664 forskellige versioner giver det ikke mening at tale om en national dansk folkeskole', sagde han.

Bendt Bendtsen vil også have markant flere timer i engelsk, dansk og matematik. Mens partiets kulturpolitiske ordfører Brian Mikkelsen vil have flere timer i historie. Uanset hvilke fag der skal prioriteres højere, skal det gælde over hele landet, og det samme skal minimumsstandarderne, som partiet vil have fastlagt ved hjælp at centrale læseplaner.

Undervisningen skal niveaudeles for at tilgodese de elever, der vil lære mere, og de elever, der har brug for mere hjælp.

Det sidste slog folketingsmedlem Lene Espersen fast ved på landsrådet at tale imod lighedstankegang i folkeskolen og for, at der skal være plads til en elite.

For at nå sine mål vil Det Konservative Folkeparti have Venstre til at træde ud af folkeskoleforliget før næste folketingsvalg, men til Politiken siger Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Ulla Tørnæs:

'Når vi går med i et forlig, så påregner vi, at det holder. Derfor vil vi under ingen omstændigheder hoppe ud af forliget i denne valgperiode'.

Hun understreger også, at Venstre ikke er begejstret for det anslag mod det kommunale selvstyre, som De Konservative lægger op til.

J