E-book

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

er her nu og har næsten den elskede bogs kvaliteter - foruden nogle, som papirbogen aldrig kan få, og flere kommer til.

Læs mere på www.openebook.org/og www.knowbetter.com/

E-book vil blive udviklet kolossalt i de nærmeste år og vil ændre 'læsningens infrastruktur', i samme omfang som tv ændrede familielivet; men det vil gå hurtigere.

'Læsningens infrastruktur', forfattere, forlag, trykkerier, møbelindustri, boghandlere og biblioteker, vil alle blive påvirkede af e-book, fordi mange - i tidens løb måske alle - bøger vil foreligge i en digital version, som man blot downloader til sin e-book, når der er brug for det.

E-book kan selvfølgelig rumme mere end en bog - der er rigelig plads til alle årets bøger i en 9. klasse, og eksemplarantallet er ikke en begrænsende faktor. Der er så mange, der er brug for.

Betalingsforholdene vil ændre sig, men betales skal der selvfølgelig. De dyreste dele forsvinder imidlertid: Trykning og salg. Distributionen indskrænker sig til 'filtransport'. Måske nøjes man fremover med at 'leje' værket i en tid. Under alle forhold forsvinder de fleste bogreoler. De erstattes med en server, hvor bøgerne ligger til download.

Jo, jeg kan sagtens forestille mig, at eleverne i 1. klasse får udleveret en e-book - og at det stort set er dén fysiske bog, de kan nøjes med - resten af deres skoletid.

I en e-book må man gerne skrive noter, og de skal ikke viskes ud, når året er gået, og inden vi ser os om, er e-book og computeren integrerede enheder, som man ikke skal slæbe rundt på i en rygsæk, men kan stoppe ned i lommen, fordi man ikke behøver et tastatur, men kan nøjes med at tale til den.

Den kan også læse op, men hvis man hellere vil læse selv, fås bøgerne naturligvis med stor skrift.

E-book er - lige om lidt - også en UTMS-telefon, instant-on Internet.

Skolebibliotekarer bør i høj grad interessere sig for denne udvikling, og for alle andre lærere er der her en fantastisk mulighed for at inddrage en dybtgående ændring af samfundskulturen i undervisningen, mens den sker! Skolens yngste elever vil opleve forandringen, mens de går i skole!

Denne uges NETopNU

er redigeret af Johan Jacobsen