Ansvarshavende redaktør Thorkild Thejsens nye stil går i retning af at nedgøre menige medlemmers læserbreve i lederen, hvilket kan konstateres i Folkeskolen nummer 43. Thorkild Thejsen efterlyste i Niels Christian Christensens læserbrev i samme udgave konkrete eksempler på skolehverdagens problemer, hvilket igen får ham til at betegne Christensens ord som 'tomme kalorier'.

Jamen, har redaktøren småblundet! Christensen har med imponerende energi kæmpet mod den pædagogiske elites fantasier, og han er i flere år fremkommet med det ene konkrete eksempel efter det andet. Desuden kan jeg berolige Thejsen med, at alle vi, der arbejder i marken til daglig, udmærket godt ved, hvad Christensen mener. Det kan jo være vanskeligt for udenforstående, for eksempel de pædagogiske trendsættere, at følge med i den ganske almindelige lærers ganske almindelige hverdag.

Thejsen skal hermed vide, at vi er mange, der er fuldstændig enige med Christensen, men måske er det den ansvarshavende redaktørs nye stil at udstille anderledes tænkende i lederen! Måske kunne det lukke munden på medlemmer med de forkerte meninger.

I øvrigt var resten af Thejsens leder én lang og dybt rørende betragtning om hans egen opfattelse af lærerens hverdag. Jeg måtte knibe en tåre.

Thejsen har jeg altid betragtet som en særdeles fornuftig mand, og jeg håber, at Thejsen i fremtiden vil give medlemmerne fair play ved ikke at misbruge sit 'ledermonopol'. Dog kan jeg ikke skjule min mistanke om, at chefredaktøren lider af samme angst som den pædagogiske elite, nemlig at flere og flere menige medlemmer sår tvivl om folkeskolelovens besynderlige begreber.

Det er i øvrigt meget påfaldende, at stort set ingen menige medlemmer i Folkeskolens debatsider giver udtryk for den store begejstring for folkeskolelovens pædagogiske linie. Thejsen tolker tavsheden derhen, at lærerkorpset anvender tiden på arbejde og ikke på snak. Så firkantet er vores hverdag ikke, Thejsen! Jeg har igennem flere år bemærket, at de mest begejstrede er alle de, der ikke har deres daglige gang i den danske folkeskole. Den tanke har undertiden strejfet mig, at jeg kunne slå mig ned som konsulent og rejse rundt og udbrede den statsautoriserede pædagogik. Mit store problem er, at jeg ikke har samvittighed til det.

For en ordens skyld vil jeg tillade mig på Christensens vegne at give blot et eksempel på hulheden og uansvarligheden i folkeskoleloven, nemlig det næsten svulstige begreb 'ansvar for egen læring'. Der er ikke tale om at give børn og unge ansvar i små bidder, som vi altid har gjort; men totalbegrebet 'ansvar for egen læring' er resultatet af skrivebordspædagogernes romantiske virkelighedsopfattelse. Det er direkte uansvarligt at lægge en så stor ansvarsbyrde på børns skuldre. Trods risikoen for at blive udstillet af min egen redaktør i mit eget fagblad vover jeg hermed at give udtryk for min mening, og jeg kan berolige Thejsen med, at jeg forsøger at gøre mit bedste i mit daglige arbejde, selv om det måske ikke er godt nok.

Jens Ole Hansen

Silkeborg