Den minoritet af den danske befolkning, der læser Politiken, vil vide, at der har raset en sand storm i dagbladets spalter, fordi en anonym lederskribent den 22. oktober langede ud efter lærermonopolet i folkeskolen uden på nogen måde at lade sig distrahere af kendsgerninger:

- Luk skolens døre op for ikke-seminarieuddannede. De færreste er formentlig ikke i tvivl om, at en politibetjent i uniform vil kunne begå sig som underviser i færdselslære . . . Og så videre. Med samme argumentations-tyngde.

Forleden blev den mini-minoritet, der læser dagbladet Information, så præsenteret for en universitær begrundelse for, hvorfor en dygtig fagmand altid er bedre end en seminarieuddannet lærer!

- Jeg vil til enhver tid foretrække en musiker frem for en musiklærer og en kunstner frem for en kunstpædagog, selvfølgelig under forudsætning af, at de brænder for at lære børnene faget. Personligt er jeg slet ikke nervøs for, at en dygtig fagmand ikke også skulle kunne være en dygtig skolelærer. Jeg er langt mere bekymret over alle de mennesker, der underviser uden at have noget som helst på hjertet, blev lektor Lars Jakob Muschinsky refereret for at have sagt. Han er ansat ved Københavns Universitets Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, men han kan åbenbart ikke forestille sig, at en uddannet lærer også kan 'brænde for at lære børnene faget'. Og da journalisten spørger, om ikke dygtigere læsepædagoger vil hjælpe på børns læsefærdigheder, lyder Muschinskys svar:

- Helt sikkert nej. Det kan godt være, at man kan løse det enkelte barns konkrete læseproblemer på den måde, men ikke generelt. Der skal en langt mere dybtgående forståelse til af, hvad det vil sige at læse i vores kultur i dag (. . .) i dag er læseprocessen et tilbageskridt for børn, der er vant til at hente informationer fra fjernsynet og andre medier . . .

Selvfølgelig er det ikke nok at være ekspert i det stumme d. Der skal en langt mere dybtgående forståelse til. Det har Muschinsky ret i. Og lige så rigtigt er det, at en upersonlig eller udbrændt seminarieuddannet lærer heller ikke dur. Professionalisme er ikke nok. Men det er heller ikke nok at være en brændende kunstner, der skal både dybde, bredde og engagement til. Man skal kunne se og forstå helheden og sammenhængen. Forstå og se det enkelte barn i flokken. Og kunne indgå professionelt i samarbejdet. Med børnene og de andre lærere. Med skolens øvrige professionelle grupper og med forældre. Det glemmer Politikens lederskribent, og det glemmer lektor Lars Jakob Muschinsky. De problemer, der peges på, løses kun ved at sørge for, at der uddannes lærere nok. Og på de områder, hvor seminarieuddannelsen ikke er god og grundig nok, må den forbedres og forlænges.

Og hverken Politiken eller politikere behøver at løbe åbne døre ind. Folkeskoleloven tillader allerede i dag, atder ansættes ikke-seminarieuddannede undervisere i enkeltfag; så hvis behovet er der, kan ingeniøren eller musikeren ansættes i morgen.

Hvis en skole er heldig, kan det betyde ny inspiration og positiv provokation. Man folkeskolen kan ikke bygge en solid, langsigtet undervisning på det.

-th

Man behøver ikke løbe åbne døre ind, det er allerede tilladt at ansætte ikke-seminarieuddannede