Hver femte elev forlader folkeskolen uden at kunne læse. Lærerne opdager problemerne alt for sent, fordi de er modstandere af test, og fordi eleverne først vurderes ved afsluttende prøver i 9. klasse.

Det er det forenklede og fordrejede billede, der står tilbage, hvis man følger den offentlige debat om Pisa-resultater, OECD-review og obligatoriske test.

Kendsgerningen er, at Pisa arbejder med fem læseniveauer. I Danmark er 12 procent af eleverne på niveau 1 og seks procent under niveau 1. De seks procent er de elever, der reelt ikke kan læse, mens de 12 procent ikke læser godt nok. Ingen lande har fuldt ud løst problemet. Norge har lige så mange svage læsere. Og selv Finland, der topper Pisa-undersøgelserne, har otte procent 15-årige på eller under niveau 1.

Men det ændrer ikke ved, at alle børn skal lære at læse. Det må simpelthen være en menneskeret. Og flere tiltag kan bidrage.

For eksempel viser al erfaring, at børns sproglige kompetencer ved skolestart er af meget stor betydning for læseindlæringen. Derfor er der behov for et udbygget samarbejde mellem skoler og daginstitutioner om den sproglige udvikling og behov for en mere systematisk indsats for at styrke forældrenes muligheder for at støtte læseindlæringen.

Det er en selvfølge, at alle lærere, der underviser i dansk, til enhver tid skal have føling med den enkelte elevs læsestandpunkt. Og diagnostiske test i forhold til den enkelte elevs læseindlæring kan være et fornuftigt redskab i konkrete situationer. Men det afgørende er lærerens viden om læseindlæring og -metoder. Danlæs-projektet påviste i sin tid, at der ikke er én opskrift på god læseundervisning. Det er en målrettet indsats, der bygger på de faktorer, som virker over for de konkrete elever, der forbedrer læseresultaterne. Det forudsætter, at alle lærere med ansvar for læseundervisning løbende opdateres og efteruddannes. Og det forudsætter resursepersoner og et fagligt miljø på den enkelte skole, der har fokus på læseindlæring både i de første skoleår og gennem hele skoleforløbet. Endelig stiller det krav til indholdet i læreruddannelsen og til forskning på området.

Rigtig mange kommuner har gennem de senere år med succes taget konkrete initiativer for at forbedre læseundervisningen. Og Danmarks Lærerforening har i oplægget »Gør en god skole bedre« (www.dlf.org) foreslået, at læsning prioriteres som et nationalt indsatsområde, der viderefører igangværende initiativer og sikrer handleplaner for læseindsatsen.

Det er ikke nok at læse de mange undersøgelser og anbefalinger. Beslutningstagerne må forstå, at der skal prioriteres mellem de skolepolitiske tiltag. Læsning skal have topprioritet. Kun en fælles national indsats, der forpligter alle kommuner og alle skoler, kan fastholde målet: Alle børn skal sikres tilstrækkelige læsefærdigheder.

Stig Andersen er næstformand for Danmarks Lærerforening