Skole får styr på kemien

Alle elever på Kirke-Helsinge Skole har undervist yngre elever, og alle lærere har været involveret. »Jeg tror, vi får et totalt løft på natur/teknik nu. Vi har fået vækket nogle elever og nogle lærere«, siger lærer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor Krøltop har ikke de store forventninger til sine elever, da han præsenterer dem, og selv har han ikke meget styr på kemien, viser det sig, da han hælder syre ud over sig og må transporteres skrigende væk med hjælp af en sygeplejerske.

Det er 9. klasse på Kirke-Helsinge Skole i Gørlev Kommune, der er gået i gang med at undervise skolens 6. klasse. Og det kræver både røg, rødkålssaft, mælk, paryk og en mini-vulkan.

Natalie og Malene viser, hvordan man kan lave frisk, mild ost med eddike og sødmælk. Det sure mælk sendes igennem en sigte, men hullerne er for store til at opsamle den grynede masse, så de må forklare, hvordan resten af processen bør være, frem til at osten ryges eller krydres.

6. klasse lytter til fremlæggelserne, stikker fingrene i elevernes hjemmelavede hudcreme med vaniljeduft og sender fremviste sten rundt i klassen.

Det mest spektakulære forsøg står Martin og André for. En mini-vulkan sættes på bordet, og drengene fortæller om jordens indre, kappen og skorpen.

»Der kan blive overtryk i jordens indre, så en vulkan er faktisk en slags overtryksventil«, forklarer de.

De fortæller om Island, hvor hele klassen har været, og de viser, hvordan jordens plader skubber til hinanden.

»Se«, lyder det halvhviskende fra første række af tilskuere, og en dreng peger op mod den lille vulkan, der er begyndt at ryge.

De to drenge viser forskelle på askevulkaner, skjoldvulkaner og keglevulkaner. Eksemplaret på bordet er klart en keglevulkan, og netop i det øjeblik vælter ilden op af krateret.

»Men nu er der altså vulkanudbrud«, siger de to »undervisere« roligt og forklarer, at efter røgen kommer der først pimpsten op af sådan en vulkan. »Pimpsten kan flyde. Bagefter kommer der såkaldte bomber op. Det er gammelt vulkansk materiale«.

»Så har vi egentlig ikke ret meget mere at sige, har I nogle spørgsmål?«

Evaluering af show

Bagefter er der evaluering. 6. klasse og to observatører fra elevrådet og 8. klasse giver kritik af showet. Nogle siger, at de har set noget lignende på Experimentarium, at det var dårligt, at osten ikke lykkedes, og at nogle af eleverne talte for lavt.

En lærer fremhæver vulkanen, fordi der skete noget, mens eleverne fortalte, og elev-observatørerne siger, at fremlægningen gik bedre her anden gang end tidligere på dagen, hvor 9. klasse underviste 7. klasse.

Hele showet skal vises for forældre og andre interesserede om lørdagen som led i Naturvidenskabsfestivalen. Her vil eleverne stå i telte og vise forsøg, og de besøgende kan for eksempel prøve at være røgdykkere og kravle i en røgfyldt labyrint i skolegården. Over 20 har tilmeldt sig en konkurrence om at konstruere en faldskærm, der lander med et æg under sig uden at ægget går i stykker.

En naturfagslærer vil åbne festdagen ved at komme ned i faldskærm i et tandemspring. Hele skolen er involveret i arbejdet, og skolegården er ved at blive omdannet til en teltlejr.

Et totalt løft af naturfag

Lærerne bag projektet på Kirke-Helsinge Skole fortæller, at alle elever har prøvet at undervise yngre klassetrin.

»Jeg tror, vi får et totalt løft på natur/teknik nu. Vi har fået vækket nogle elever og nogle lærere«, mener Nanna Kristensen, der sammen med Kristian Villits har stået for forberedelserne til skolens del af festivalen og emneugen op til.

De fortæller om små elever, der skulle opfinde en vægt af papir og pap og gik meget op i arbejdet.

»Det var efter den videnskabelige metode, hvor de først skulle gætte og så undersøge«.

Projektet, skolen har søgt penge til, handler om at udvikle elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag, og at ældre elever øver sig i at formidle for yngre. Det er en del af lokalområdets store satsning på naturfag Science Team K.

Blev pålagt at deltage

Da skolerne i området blev tilknyttet Science Team K, var der ellers ikke kun glæde og interesse for ideen. »Mange var begejstrede, men jeg var lidt utryg over, hvad det egentlig ville komme til at betyde. Skolen bestemte, at vi skulle være med, og vi følte klart, at det blev trukket ned over hovedet på os«, siger Nanna Kristensen.

Men hun vendte, da hun læste om deltagelsen i Naturvidenskabsfestivalen og om lærerkurserne. Science Team K begyndte med et møde på Dragsholm Slot for alle involverede lærere. Det var dog lidt skræmmende, fordi der var tale om foredrag på et meget højt fagligt niveau.

»På Dragsholm kunne vi høre, at nogle havde arbejdet meget med ideen, mens vi var helt på begynderstadiet. Nogle havde allerede søgt penge til forskellige initiativer«, siger Kristian Villits.

Han fortæller, at skolen har et biologibudget på omkring et tusinde kroner, så muligheden for at søge penge til projekter og materialer betyder rigtig meget. Lærerne understreger også, at konsulenten i Dansk Naturvidenskabsformidling har været meget hjælpsom. Han har skubbet på, opmuntret og hjulpet med at skrive ansøgninger. For eksempel skulle man være hurtig til at søge om foredragsholdere til emneugen og finde to samarbejdspartnere til et projekt.

Nu har skolen købt en bærbar computer til dataloggere i naturfag, og til festival og emneuge købte skolen en længe ønsket stenskærer samt tøris og helium til nogle af forsøgene. Det har været en oplevelse af at få lov at frådse lidt.

Skolen har også oplevet at få sponsor-støtte fra lokale firmaer, og næste opgave bliver at søge flere midler til den højt ønskede bålhytte.

hlauritsen@dlf.org