Nok er nok. Og for meget er mere end nok. Det politiske pendul er i yderpositionen, og hvis decentraliseringen tvinges længere ud, ryger pendularmen af. Det blev klart, da Kommunernes Landsforening sendte pjecen 'Den lokale folkeskole - nye veje' på gaden. 'Nu er decentraliseringen gået grassat', lød det stort set fra alle andre end landsforeningens egne folk, og det blev bekræftet, da Danmarks Lærerforening udsendte pjecen 'Fællesskabets skole'. 'Ja, vi skal passe på samfundets eneste og vigtigste fælles institution', lød det fra mange sider.

Heldigvis er undervisningsminister Margrethe Vestager med på begge meldinger: folkeskolen er en fælles, national skole!

I logisk forlængelse af den politik kommer så ønsket om præciseringer i læseplaner og bestemmelser om centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Alvoren understreges af, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin åbningstale i oktober sagde, at der skal opstilles præcise og gennemskuelige mål for undervisningen 'til gavn for både elever, forældre og lærere og deres indbyrdes samarbejde'.

Margrethe Vestsager præciserer, at elevernes udbytte af skolegangen ikke kan måles ved at indføre standardiserede test. Der er brug for evalueringer, siger hun, mens hun definitivt afviser Venstres populistiske krav om offentlige lister over skolernes gennemsnitlige score ved prøver og test, og hun støttes af partiformand og ministerkollega Marianne Jelved, som til Folkeskolen har sagt, at 'det vil være nytteløst og direkte skadeligt' at bruge karakterniveau og testresultater.

Fint, fint, fint lyder konklusionen på lederskribentens uofficielle evaluering af regeringsgrundlaget. Dér er der afsæt til en styrkelse af den fælles folkeskole.

Forhåbentlig er der også vilje til den diskussion om vilkårene, der er brug for. For læseplaner kan kun være omtrentlige rammer, og mange vurderinger må nødvendigvis fortsat overlades til lærernes professionelle skøn.

Men for at der kan foregå en dialog om, hvad det fælles er og skal være, er der brug for professionel tyngde på centralt hold. Der skal være sagligt belæg for de præciseringer, der foreslås. Og så melder tvivlen sig. For hvem kan levere de seriøst begrundede argumenter?

Selv om Danmarks Pædagogiske Universitet holder indvielsesfest i denne uge, er man knap nok kommet ud af flyttekasserne endnu, og de institutter, der var med i boet fra Lærerhøjskolen, har ikke voldsom fag-faglig forskningstyngde - og får det vel heller ikke, når universitetet ad åre bliver mere end det fælles brevpapir? Der er heller ikke meget, der tyder på, at de kommende CVU'er, hvor lærernes og pædagogernes grund- og efteruddannelse skal foregå, får forskningsmæssig tyngde overhovedet. Tilbage er så et undervisningsministerium, som blev voldsomt slanket i Bertel Haarders ministertid. Her skal der nu spares yderligere 30 årsværk, og en lang række stillinger som fagkonsulent står ubesatte. Utrygheden vokser, og det fagligt-pædagogiske professionelle miljø i ministeriet skrumper.

Fællesskabets skole har hårdt brug for opbakning - ikke kun politiske meldinger. Der er brug for saglige argumenter, der kan bekræftes af viden, som også baserer sig på andet end holdninger.

Her er noget, der trænger til evaluering.

-th

Læs side 16

Hvem kan levere de seriøst begrundede argumenter