Der er ingen tvivl om, at forbedringer i klassen kræver lærernes engagement, som Karsten Levinsen skriver i Folkeskolen nummer 43 med adresse til kongressens kvalitetsdiskussion.

Når jeg hævdede, at forslaget fra Århus ville gøre medlemsdebatten lukket, skyldes det formuleringen 'Kvaliteten kan ikke defineres én gang for alle, og derfor kan undervisningens kvalitet ikke udtrykkes i standarder og dermed gøres til genstand for kontrol'. I øvrigt en formulering, man er blevet inspireret af hos Kommunernes Landsforening.

Hvis man ønsker en fri medlemsdebat, skal man ikke indlede den med at afgrænse kvalitet. Derudover argumenterede Karl-Heinz Mortag med, at lærerne ikke har brug for forandringer. Det kan godt være, at behovet ikke er der, men sagen er, at forandringer er en uundgåelig del af vores hverdag. Vi kan derfor ikke skåne vores medlemmer, men skal i stedet være med til at præge debatten udadtil på en åben og offensiv måde. Ikke kun for at kunne modstå 'alle mulige ukvalificerede angreb på folkeskolens kvalitet', som Karsten Levinsen skriver. Næh, snarere fordi vi har behov for at kunne dokumentere kvalitet over for omverdenen, og fordi vi - fortsat - skal gøre en indsats for at hæve kvaliteten i skolen.

Jan Trojaborg

formand, Københavns Lærerforening