Debat

Opbakning til alenemor-læreren

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tak til alenemor Marlene Kræsing (Folkeskolen nummer 39), for at du brugte tid og energi til at udtrykke din fortvivlelse over vores arbejdsforhold. Vi er mange, der er i præcis samme situation, og ikke kun unge lærere med små børn, men sandelig også os gamle, erfarne rotter.

Jeg håber, vores fagforening meget snart får øjnene op for, at der må ske noget drastisk i vores arbejdstid, hvis vi ikke i stort antal skal gå ned med stress.

Der bliver i den grad drevet rov-drift på vores arbejdskraft. Andre arbejdspladser arbejder ikke syv dage om ugen uden en anden fridag. Vi har mange lektioner, fremstiller selv meget materiale eller leder efter samme mange steder. Det tager tid. Der skal holdes møder med kollegaer eller pædagogerne fra skolefritidsordningen, som ikke kan holde møde før sent på eftermiddagen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Weekend: Kurser (på vores skole to gange inden for de sidste to måneder) til almindelig takst.

Søndag: Forberedelse.

Hverdagen er også fyldt med travle frikvarterer, hvor man skal nå at snakke med en masse kolleger eller tage sig af elever. Det er efterhånden ikke til at nå på toilettet eller at spise sin mad uden at sluge den. Undervisningen er anderledes i dag og kræver i den grad, at man er til stede med hele sin sjæl. Så er der altså brug for, at vi kan få en pause.

Kære kolleger: Kom op på mærkerne, giv jeres mening til kende, hvis I føler som mig, det er nu, vi skal sige fra og ikke bare blive ved med at gøre tingene.

Vi må forlange mere tid til forberedelse og færre undervisningstimer.

Og kære formand, hvormed begrunder du, at vi skal acceptere at arbejde om lørdagen? Vi står fuldt til rådighed omtrent døgnet rundt på hverdage, det må da være rimeligt, at vi har fri i weekenden.

Svar

Jeg ved, at mange lærere foretrækker at lægge en pædagogisk dag på en lørdag i stedet for at lægge den på en af elevernes fridage i for eksempel efterårsferie eller vinterferie. På den måde kan det blive nødvendigt en gang imellem at bruge en lørdag. Du får det næsten til at lyde, som om jeg mener, at man bare kan drive rov-drift på lærernes weekender, hvilket jeg på ingen måde mener.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF