Løn som et ledelsesværktøj.

Det har lige fra starten været KL-økonomers (Kommunernes Landsforening) klart erklærede mål, at reformen på arbejdstid skulle være et nyt 'værktøj' til personaleledelse. Lokalkredsenes gode forhandlingsresultater om akkorder har delvis lukket luften ud af den ballon, så nu lanceres et nyt 'værktøj' - løn efter kvalitet. Lidt ekstra i form af decentral løn som motivationsfaktor - eller adfærdsregulator.

Da de fleste lærere mener, at de leverer kvalitet, skulle det være nemt at sælge den ordning. Imidlertid er lærernes opfattelse af kvalitet ikke den samme som økonomernes. Hvor lærerne ser på indhold, ser økonomerne blandt andet på antal elever i klassen, hvor hurtigt læreren kan forberede sig og så videre. Optimering af undervisningssektoren er selvfølgelig ikke den samme set fra lærerside som fra økonomers. Vi er sikre på, at vi - inden for den økonomiske ramme - leverer kvalitet. Hvilken adfærdsændring er det så, decentral løn skal bruges til at få igennem?

Når nogle får noget mere, så er der andre, der får mindre. Kun få tror på, at den samlede lønsum i længden stiger - de fleste er overbeviste om, at der kun bliver tale om omfordeling - selvom der i starten smøres lidt for at få systemet indpasset. Decentral løn sælges derfor ikke med, 'at der er nogle, der skal have mindre'. Næh, det sælges med, 'at der er nogle der skal have en 'fortjent' lønstigning'.

På det overordnede plan er vi jo enige om, at samling gør stærk. Det er baggrunden for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og så videre. Når lønmodtagerne står sammen om fælles krav, er de stærkest. Det undrer mig derfor, at nogle tror på dette - samtidig med at de kan tro, at det modsatte er tilfældet på gulvniveau. Jeg har ofte brugt følgende billede på decentral løn:

Medlemmerne på lærerværelset lægger frivilligt 100 kroner af deres egen løn i en papkasse, som lederen efter forgodtbefindende deler ud til nogle få kolleger - måned efter måned.

Når vore forhandlere sætter sig til overenskomstbordet, må de ikke fristes af de teknikere, der er villige til at samle en nok så lille lønsum op - uanset konsekvenserne. De må heller ikke lade sig påvirke af pressen. I ethvert lønsystem er der altid en gruppe, der lige netop ikke blev tilgodeset i sidste overenskomstforhandling - og som derfor frivilligt stiller op til interview - og lader sig bruge i spil, de ikke helt kan overskue konsekvenserne af.

Solidaritet er for kostbar til at blive solgt i dansen om guldkalven. Kursen skal sættes med strategier baseret på holdning - og ikke på holdninger baseret på strategi.

Jørn Mohr

kredsformand, Birkerød Lærerkreds