Debat

Mobningsfri skole: et columbusæg

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu har Esben Skytte Christiansen og jeg vist fastslået, at der ikke er noget ophøjet, filosofisk stade at kloge sig fra. Lad mig så sige, hvordan jeg synes, man skal fjerne mobningen fra skolen. Lærere skal skride klarere, hurtigere og hårdere ind over for den end nu.

Såvel de elever, der mobber, som deres forældre skal stilles over for konkretiserede krav om ændring af adfærden, krav med tidsfrister på. (Jeg har såmænd udarbejdet et skema til håndtering af kommunikationen omkring denne særlige indsats, et skema, der skal gøre den forenelig med den korte tid, der er til den slags).

Skolen skal fjerne de elever, der ikke opfylder kravene, fra klasserne og oprette andre grupper, andre aktiviteter til dem. Med andre ord: En stor del af ansvaret skal presses tilbage til for­ældrene, og skolen skal tage ansvar for undervisningsmiljøet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det samme gælder de elever, der ikke mobber, men er så urolige eller modvillige, at det ødelægger undervisningen.

Der gælder det, jeg har kaldt undervisningens grundlov: Modtagerne af undervisning skal medbringe beredvilligheden til at modtage undervisningen. Det betyder for kollektiv undervisning også at bidrage til et roligt og fredeligt miljø.

Gør skolen disse ting, er det et columbusæg: Samtidig med at lærerne forsvarer eget arbejdsmiljø og helbred, forsvarer de elevernes læringsmiljø og livskvalitet. Husk, at Columbus faktisk snød. Han måtte smadre ægget for at nå sin løsning. Situationen for skolen er præcis den samme: For at nå løsningen må enhedsskolen opgives. Men det skal skolen gøre med sindsro: Samfundsudviklingen har for længst underløbet den, og det er ikke skolens skyld.

Folkeskolen betragter hermed debatten mellem Esben Skytte Christiansen og Keld Brikner for afsluttet.