Til Erik Sigsgaard: Jeg tror, du har misforstået mig på trods af min opfordring til netop ikke at gøre dette. Jeg ved ikke, hvordan du ud af mit indlæg når til den konklusion, at jeg har et negativt børne- og forældresyn. Jeg har netop bedt mine forældre hjælpe mig med at udvælge materiale til elevernes portefolio, da min tid til elevsamtaler er sparet væk. Det vidner for mig at se om en tillid til, at mine forældre ønsker at deltage i og nærer et medansvar for skolens arbejde.

Det, jeg ville med mit læserbrev, er modsat dig ikke at nedgøre dig og dine tanker. Tværtimod er jeg enig med dig i, at det kunne være skønt, hvis mere undervisning tog udgangspunkt i, at børn ikke skal være stillesiddende. Min opfordring til dig var at komme med konkrete forslag til, hvordan min undervisning tilrettelægges bedre. Som jeg læser dit svar på mit indlæg, så giver du forslag til, hvad jeg kan gøre i frikvartererne, men det er ikke dér, skoen trykker. Mine elever leger ude næsten hvert frikvarter og bevæger sig på livet løs. De klatrer i træer, leger tagfat, kører på cykel og en hel masse andre gode ting, så de har sved på panden, når klokken ringer. Jeg får mig også tit en lille snak med eleverne i frikvartererne, samtidig med at jeg skal nå at finde materialer til næste time, spise min mad og gå på toilettet.

I mit indlæg forsøgte jeg at gøre dig opmærksom på, at en ting er teori og ord, en anden er virkeligheden med børn, besparelser og skattestop.

Du ser det ikke som din opgave at fortælle mig, hvad jeg skal gøre, men du kritiserer gerne mig og andre lærere for det, vi gør.

Det er for let at give kritik uden at komme med løsningsforslag det prøver jeg at lære mine elever i 1. klasse.

Folkeskolen betragter hermed debatten mellem Erik Sigsgaard og Dorthe Gramstrup for afsluttet.