Jeg kan i min vildeste fantasi ikke forstå, at jeg betaler til en fagforening, der lægger navn til en tekst med titlen »Blokade« lige før bladets stillingsannoncer.

Jeg er fuldstændig enig med Anders Bondo Christensens sympati, men hvem repræsenterer hvem? Repræsenterer vi fagfor­eningen, eller er det ikke omvendt. Jeg mener, at DLF skal opfordre sine medlemmer til ikke at søge disse stillinger, men absolut ikke lave svenske tilstande med forbud. Jeg mener, at de danske lærere er så fornuftige, at de vil støtte sagen, hvis blot vi ikke bliver behandlet som fuldstændig hjernedøde medlemmer.

Hvad vil DLF gøre, hvis jeg søgte en sådan stilling? Vil jeg blive smidt ud af fagforeningen? Vil jeg få mit kontingent tilbage, da det ikke var disse forudsætninger, jeg blev medlem af? Hr. Bondo, behandl os som voksne, ansvarsbevidste medlemmer.

Svar

De grønlandske lærere er i en faglig konflikt på baggrund af en hel urimelig holdning hos Hjemmestyret, der blandt andet fastholder, at lærerne skal have en dårligere lønudvikling end andre store faggrupper på Grønland. DLFs hovedstyrelse har enstemmigt valgt at støtte den grønlandske lærerforening Imak ved at erklære sympati­blokade. Blokade er et anerkendt fagligt kampskridt helt i overensstemmelse med de fagretslige spilleregler. Støtte fra andre faglige organisationer er helt afgørende, hvis en organisations medlemmer er i konflikt. Ellers kan den ikke være effektiv. Når en fagforening således er del af en faglig konflikt, forpligter det naturligvis medlemmerne af den pågældende for­ening. Det ser jeg ikke nogen problemer i tvært­imod. Blo­kademuligheden er et fagligt kampskridt, som jeg ikke synes, at vi skal afskrive os.

Skulle et medlem på trods af blokaden søge stilling i Grønland, vil hovedstyrelsen forholde sig til den konkrete situation. Jeg er imidlertid overbevist om, at det ikke bliver nødvendigt. Jeg tror, at medlemmerne ligesom Jakob Ville Jensen er parate til at støtte kollegaerne i Grønland.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF