Hvert år fejrer medierne agurketidens slutfase med et væld af skolestof. Årets præmieagurk var åbningen af en ny skole i Gentofte Kommune - den kommune, som for en del år siden nedlagde Hellerup Skole og solgte bygningerne billigt til et privat foretagende.

Det skete i den periode, hvor elevtallet i folkeskolen faldt temmelig drastisk, og kommunalbestyrelsens flertal ikke kunne rumme tanken om, at det om et årti eller to ville gå lige så stærkt den modsatte vej. Et særkende for 'homo politicus communalis' synes ofte at være en horisont, som kun rækker til næstfølgende kommuneva lg.

Mere fremsynede folk havde nok foretrukket at bruge nogle af de midlertidigt sparede driftsmidler på at renovere og opdatere kommunens slidte og forældede skolehuse, mens der var tid og råd. Med én skole i overskud kunne man i skrumpeårene have iværksat en rullende modernisering af alle kommunens skoler og dermed have stået med et sæt tidssvarende skolebygninger og -anlæg, den dag eleverne igen strømmede til. For Gentofte havde det været en særlig god strategi. I den nordkøbenhavnske velhaverkommune er klasserum på 49 kvadratmeter eller derunder snarere normen end undtagelsen.

I stedet for den solgte skole har man nu bygget den nye Hellerupskole (også stavemåden er ny) for godt elleve gange det beløb, den gamle indbragte. Imens må adskillige af kommunens øvrige skoler fortsat trækkes med deres forkrampede faciliteter. Den side af sagen har medierne ikke ofret mange ord på. At folkeskolen døjer med utidssvarende fysiske rammer, er der jo intet nyt og spændende i, vel?

Næh, så er der mere gejl i 'skolen uden døre' eller 'elever på flekstid'. Om lærerne også stempler ind og ud, som det nu passer dem bedst, fik vi ikke at vide, skønt det ellers nok kunne være interessant.

Hvor elevfleks vistnok er en nyskabelse - Ansvar For Egen Læring i sin fulde konsekvens - er åbenplanskolen en gammel kending med 30-40 år på bagen. For et kvart århundrede siden havde jeg travlt med at bistå den type skoler med at få døre og skillerum etableret i de pivåbne arealer, så der kunne skabes lidt mere arbejdsro og tryghed. For den, som trives og kan koncentrere sig om sit intellektuelle arbejde i ankomsthallen på Københavns Hovedbanegård, er døre og den slags naturligvis overflødige; men den gave er desværre ikke os alle givet.

Når de væg- og dørfri skoler alligevel nyder en vis bevågenhed i arkitekt- og politikerkredse, kan det hænge sammen med den besparelsesmulighed, de indebærer. Hvor mere konventionelle skolebygninger har 15-20 procent af deres bygningsareal udlagt som rene færdselsarealer, optræder det hele som 'undervisningsareal med passagemulighed' i åbenplanskolen. En eventuel overbelægning bliver nemmere at afvise som lærernes manglende fleksibilitet i undervisningens tilrettelæggelse ... og i øvrigt er ordentlige skillerum og døre ikke gratis.

Var jeg styrelsesmedlem i kreds 19, ville jeg føle en stærk forpligtelse til at følge udviklingen på Hellerupskole med lysvågen kritisk opmærksom fra nu af og adskillige år frem i tiden - thi der er stadig folk, som gerne sælger os en trepattet ko i Jesu eller i udviklingens hellige navn.

Niels Holst er lærer og indretningsarkitekt