Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling 2002

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søndag den 10. november er der brug for en hjælpende hånd. Hånden skal bruges til at ringe på dørene og holde indsamlingsbøssen til Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling 2002. Danmarks Lærerforening støtter landsindsamlingen og opfordrer sammen med Dansk Flygtningehjælp til at gøre en lille indsats. Målet er 12 millioner kroner, og for at nå det skal bruges 15.000 indsamlere.

Pengene går til de mange mennesker på flugt i fattige og krigsramte områder. I øjeblikket er det især Afghanistan, Tjetjenien og Angola. I Angola er fire millioner mennesker på flugt, og landet skal bygges op igen efter 27 års borgerkrig.

Du kan tilmelde dig som indsamler og læse mere på www.flygtning.dk