En rigtig Århus-historie ser det ud til at være, arrigt vendt imod Folketingets nye forslag på skolerejseområdet, vendt imod aktive forældre, opfindsomme lærere, initiativrige børn. Opfordringen kommer fra formand for Århus Lærerforening Jette Jensen og er henvendt til medlemmerne af foreningen: Lad være at rejse, for når nogen siger, at børnene får for lidt undervisning, er skolerejsen et forkert signal at sende, fordi den er et alternativ til undervisningen, og rejsen ikke kan forberedes i skoletiden. Og Århus Lærerforening er også bange på medlemmernes vegne for et eventuelt økonomisk ansvar, hvis nu et forældrepar fifler med forældrebetalingen, eller der sker en forkert registrering.

En virkelig Århus-historie med den pointe, at en skolerejse intet undervisningsmæssigt indeholder, fordi rejsen ikke må forberedes i undervisningstiden. I Århus-foreningen forestiller man sig altså, at indholdsrige kulturrejser heller ikke bliver en del af undervisningen ved hjemkomsten. Så ringe tanker om indholdet i en skolerejse kan kun høre hjemme i Århus. Og rædselsscenariet om kriminalisering af lærer og forældre i forbindelse med økonomi er en yderst tænkt forhindring, muligvis med eneret for Århus-området.

Men her er en virkelig Aars-historie. Forældre beslutter i enighed over 30 måneder at ville opspare 50 kroner per barn per måned og opretter klassens girokonto administreret af et forældreråd. Der skaffes yderligere midler ved forskellige arrangementer iværksat af forældre, og eleverne tjener penge ved salg af materiale for velgørende foreninger med videre. Kommunens rejsefond for nordisk kontakt ansøges, og et lokalt pengeinstitut bidrager. Der var nu penge til en Færø-tur, der blev afviklet i august måned i år.

I Folkeskolen nummer 37 blev det fastslået efter forespørgsel i Undervisningsministeriet, at ovenstående forberedelser til en skolerejse ikke kunne anses for at være ulovlige. Og indholdet i rejsen lægger jeg gerne navn til over for folk i såvel Århus som i Aars, for i Aars ved man, at pengene blev givet godt ud, og så måÅrhus-folkene gerne pointere, at skolerejser 'kun' er et alternativ til undervisning, for ingen nok så god undervisning kan konkurrere med den gode skolerejses kontante kundskabsmeddelelse.

Torben Thomsen

Aars