Gardinerne er trukket for, så sensommerlyset kun kommer ind i den bagerste del af lokalet. Oppe foran står Anna og Maria med deres bud på konkurrencelegen »Who am I?« på det interaktive whiteboard. De skiftes til at afsløre oplysningerne.

»I am a star«, står der først.

Ingen af klassekammeraterne i 6.b på Rugkobbelskolen i Aabenraa siger noget.

Så trækker Anna lysgardinet på whiteboardet lidt længere ned. Næste sætning dukker op.

»I am a comedian and a singer«, lyder den.

»Er det Robin Williams?« bliver der spurgt, men Anna og Maria ryster på hovedet.

»Han er ikke skuespiller«.

Næste sætning dukker frem lidt længere nede på whiteboardet: »I am 30 years old«.

»Det er Anden«.

»Jennifer, du skal spørge for at være med«, siger lærer Signe Ilkjær.

»Er det Anders Mattesen?« lyder det fra et andet sted i klasselokalet.

»Ja«, siger Anna og Maria i munden på hinanden.

Bagefter er det Jennifers og Rosanas tur. De har valgt at skrive deres oplysninger på mørkeblå baggrund.

»Fine spørgsmål, men prøv at spørge nogle af dem, der sidder bagerst, om de kunne læse dem. Det er vigtigt at vælge en baggrundsfarve, der kan læses på«, siger læreren.

Fire par elever får præsenteret deres oplysninger, før Signe Ilkjær går i gang med at rette fejl. Hun finder Nadines og Rikkes oplysninger frem og peger på navnet.

Det hedder »bra«

»I har skrevet Apaller, men hun hedder Pamela, Pamela Anderson«, siger hun og tegner en cirkel omkring det forkerte ord, før hun visker det ud med den elektroniske svamp og skriver det rigtige ord.

»I har også skrevet 'BH', men det hedder en brystholder ikke på engelsk. Hvad kan den hedde?«

Eleverne tøver, men i fællesskab finder de ud af, at svaret er »bra«. Det bliver skrevet med den røde censorstyrede pen, så alle kan se bogstaverne.

»Nu skal vi besøge Garmis Castle og finde ud af, hvordan spøgelset ser ud. Det er opgaven, I har arbejdet med hjemme«.

Signe Ilkjær klikker på vedhæftede filer i siden af whiteboardet, og der dukker en række meningsløse sætninger frem.

»I skulle sætte ordene i den rigtige rækkefølge«.

Henriette bliver bedt om at bytte rundt på ordene »See them when you do«. Det lykkes ikke rigtigt. En anden elev har et bedre bud, og Signe Ilkjær bytter rundt, så der står »When do you see them?«

Bagefter viser eleverne nogle af de spørgsmål, de selv har fundet på, før man går ind på lærebogens websted for at kigge nærmere på Garmis Castle. Men det mislykkes. Efter tre klik på ikonet og en del ventetid, hvor alle kigger på hjemmesidens farvestrålende figurer, bliver der givet op. Signe Ilkjær vender tilbage til de vedhæftede filer og finder en grammatisk øvelse frem, hvor der skal sættes kryds og bolle.

Trods problemer med at komme på nettet arbejder eleverne koncentreret lektionen igennem, og sådan plejer det at være, siger Signe Ilkjær bagefter.

I alle timer

»Det er en rolig klasse, men der er ingen tvivl om, at det interaktive whiteboard er en del af forklaringen på, at timerne forløber godt. Det at whiteboardet er oplyst via projektoren og kan bruges aktivt, gør det meget nemmere at fastholde opmærksomhed omkring undervisningen. Eleverne er som regel med i det, der foregår. Jeg bruger whiteboardet i alle timer«, siger hun.

Det er tredje år, Signe Ilkjær har et interaktivt whiteboard til rådighed, og det har haft stor betydning for hendes undervisning.

»Jeg havde lige så meget klasseundervisning tidligere, så whiteboardet har ikke ændret på strukturen, men udbyttet er blevet optimeret. Langt flere elever får mere ud af timerne, fordi vi har den store aktive skærm til rådighed. Nogle af de bogligt svagere er meget mere med i undervisningen, fordi whiteboardet fungerer stærkt visuelt«.

Der blev brugt meget tid i begyndelsen på at finde ud af teknikken og til hjemme at forberede brugen af den, men det er en langtidsinvestering, og resultatet er omkostningerne værd.

»Min forberedelsestid er blevet mere spændende, og det samme er min tilgang til det stof, der præsenteres. Jeg inddrager ting i min undervisning, som jeg ikke tidligere ville have tænkt på at inddrage, fordi der er direkte netadgang i klassen. Tingene var også tilgængelige, før vi fik whiteboardet, men så skulle jeg booke lokaler og have eleverne flyttet. Nu har jeg alle it-redskaberne samlet«.

Signe Ilkjær er ikke ene om at have svært ved at få hænderne ned, når talen falder på det interaktive whiteboard. Samme holdning har de andre lærere på Rugkobbelskolen, der har kunnet bruge whiteboards, fordi skolen kom med i et forsøg under Undervisningsministeriet og Uni-C i 2004.

Mulighed for at repetere et emne

En af de kvaliteter, der bliver fremhævet, er, at whiteboards gør det nemmere at fastholde, hvad der foregår i timerne. Læreren kan nemt gå tilbage og via de forskellige tavlebilleder se, hvad eleverne har fået ud af undervisningen, og hvad der blev gennemgået. Man kan tage billederne med hjem og bruge dem i forberedelsen af næste dags undervisning eller til senere på året at repetere et emne med klassen.

Har læreren forberedt whiteboard-billeder hjemme, kan hun i timerne koncentrere sig om, hvordan eleverne opfatter og forstår undervisningen, og det siger sig selv, at det er en stor fordel ikke at være nødt til at vende ryggen til klassen for at skrive oplysninger på tavlen.

Det interaktive whiteboard har givet Lars Jensen, der underviser meget i naturfag i de ældste klasser, mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisning, som han altid har ønsket at gøre det.

»Jeg har altid gerne villet inddrage informationer fra nettet spontant i løbet af undervisningen. Det kan jeg nu. Skal jeg vise kemiske symboler eller molekylestrukturer, er de en del af den software, der følger med whiteboardet. Det gør det nemt at bruge«, siger han.

Et fremtidsperspektiv er at vise forsøgsopstillinger, mens de foregår, så eleverne på de bagerste rækker også kan følge med.

»Det kræver et kamera, som vi endnu ikke har fået opstillet, men muligheden ligger lige for, og det vil helt klart gavne eleverne«, siger Lars Jensen.

Sådan virker det

Et interaktivt whiteboard består af en projektor, en tavle og en computer. Ved hjælp af forskellige teknikker registrerer computeren de manøvrer, som brugeren udfører på tavlen, og sender via projektoren de ønskede skærmbilleder.

Flere firmaer markedsfører interaktive whiteboards på det danske marked, og produkterne er indbyrdes forskellige hvad angår både hard- og software.

Nogle whiteboards kan aktiveres ved hjælp af fingeren, andre ved hjælp af en tynd pen, en tredje type ved hjælp af en pen med batterier. Software stiller de forskellige programmer til rådighed.

Prisen varierer betydeligt, men har det sidste år været på vej ned.

Læs mere

Undervisningsministeriets og UNI-C's toårige pilotprojekt med interaktive whiteboards i folkeskolen har omfattet tre skoler: Rugkobbelskolen i Aabenraa, Grantofteskolen i Ballerup og Overlund Skole i Viborg. Projektet sluttede i foråret, og resultatet blev offentliggjort på UNI-C's Uddannelsesforum i Odense i sidste uge. Projektets websted: iwb.emu.dk

»Timerne er bedre i de lokaler, hvor der er et whiteboard. Jeg føler, at jeg lærer mere, og det er sjovt at komme op og skrive. Man kan mange flere ting, bruge internet og tegne, og der er mere ro« Jeppe, 6.b»Det er godt at have. Da vi skulle i pc-rummet, tog det længere tid. Nu kan læreren hurtigt finde det, vi skal bruge« Rosana, 6.b