Debat

Flere penge og flere ansatte

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommuner landet over yder i disse dage en stor indsats for at placere ansvaret for det kommende års budgetlægning på statens skuldre. »Regeringen giver os ikke nok penge«, lyder mantraet, og medier og faglige foreninger spiller lystigt med på melodien. Til trods for at alle ved, at der alt i alt er kommet flere penge og flere ansatte i kommunerne de senere år.

I Danmark har vi kommunalt selvstyre. Det betyder, at de prioriteringer, byrådet i Aalborg foretager, er lokalpolitikernes beslutning.

Når formanden for lærerne i Aalborg, Bjarne Krogh, nu prøver at få mig og Folketingets uddannelsespolitikere (Folkeskolen nummer 37) til at udbedre prioriteringer i Aalborg Kommune, er det et klassisk forsøg på at tildele staten »æren« for en lokal beslutning. Som nu har vist sig ikke at indeholde besparelser på børneområdet, da sammenlægningsudvalget fandt 60 millioner kroner.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

En kommunalbestyrelse har ansvaret for folkeskolens drift og udvikling. Den har ansvaret for undervisningens kvalitet og for, at eleverne lærer det, de skal. Hvis kommunerne trods ekstra midler vælger at fyre lærere, så er det en lokal beslutning, som forhåbentlig ikke går ud over den tid, eleverne skal undervises i.

Staten har ansvaret for at give kommunerne rammer for at udfylde ansvaret. På skoleområdet sætter vi penge bag. For 2006 og frem til 2009 drejer det sig på landsplan om 2,85 milliarder kroner til flere timer i dansk og historie, efteruddannelse af lærere, national handlingsplan for læsning, renovering af lokaler, indkøb af computere og folkeskolereformen, der blev aftalt i 2003. Med mere.

De kommunale udgifter til folkeskolen er i perioden 2001 til 2005 steget med knap 1,7 milliarder kroner. Den gennemsnitlige årlige nominelle vækst i de kommunale forbrugsudgifter er 4,7 procent mod 4,5 i de private forbrugsudgifter i samme periode. Og den samlede realvækst i det offentlige forbrug i amter og kommuner under ét afspejler en stigning på 23,4 milliarder.

Powered by Labrador CMS