Kreativiteten, der blev væk

Lærerne vil gerne bruge de musiske elementer i undervisningen, men de er blevet bange. For at gå ud over lærebogen skal de fornemme opbakning fra skoleledere, skolebestyrelser og politikere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det musiske skal ikke knyttes til et bestemt fag. Det skal forekomme i tysk, i matematik og i kristendom. Men lærerne er blevet bange. De oplever sig ikke respekteret, og derfor søger de mod lærebøgerne, der sikrer faglighed i folkeskolen.

Tankegangen er Ole Albæks. Han er viceborgmester i Hirtshals, formand for børne- og kulturudvalget og fra 1. januar formand for børne- og familieudvalget i Ny Hjørring Kommune. Han var formand for Det musiske Udvalg nedsat af Undervisningsministeriet fra 1994 til 1996. Udvalget fremsatte ti bud på, hvordan man får det musiske med i skolen. Man udsendte også undervisningsforløb, bøger og video til alle skoler.

»Her knap ti år efter er det relevant at spørge, hvad det egentlig var, der skete politisk med vores arbejde«, siger Ole Albæk.

Han mener ikke, at de ministerielle initiativer har været tydelige nok. Han taler om Det musiske Udvalg som »det glemte udvalg«.

»Vores mission var, at det skulle handle om, hvordan børn bedst lærer. Hvad børn skal lære, er et politisk spørgsmål, men det er et didaktisk spørgsmål, hvordan børn lærer bedst, og hvilke metoder der kan bruges til at lære. Den diskussion er i dag blevet til et spørgsmål om kvantitet. Grundlæggende mener politikerne, at når man øger timetallet, så stiger kvaliteten«.

Træning bedre end terperi

»Der kom en kold tid, hvor Pisa oversvømmede landet, og det manifesterer sig i troen på testen som et rent pædagogisk Nirvana«.

Ole Albæk mener, at børn skal blive gode til at læse - og bedre til at læse - men ikke i kraft af at terpe. Man skal derimod bruge de musiske elementer til at styrke læsetræningen, som for eksempel fodboldtrænere har forstået.

»Hvis de ikke havde kunnet skabe musiske situationer af forståelsen af indersidespark, så var børnene for længst holdt op med at spille fodbold«.

Lærere skal nyde respekt

Lærerne vil gerne bruge musiske elementer, men de er blevet bange, mener han.

»Lærerne oplever ikke, at de bliver respekteret. Det kræver, at de har skoleledere, skolebestyrelser og politikere, der bakker dem op. Det er med lærere som med alle andre, at hvis de ikke nyder respekt, hvis de ikke vinder anerkendelse, så vil man hellere følge et lærebogssystem«.

»Det kræver ny energi at skifte spor, og hvis det ikke værdsættes, hvis man hele tiden kun skal arbejde sig op ad bjerget, så bliver det for hårdt. Så nej, det var bestemt ikke forgæves, det arbejde vi udførte, men det kræver altså ledelsesmæssig og politisk opbakning. Heldigvis møder jeg stadig mange yngre lærere, der har lyst til at arbejde på andre måder«.

Ole Albæk understreger, at Det musiske Udvalg ikke nedprioriterede fagligheden, men så på den faglighed, der lånte af en anden faglighed.

»Det musiske kan ikke måles og vejes. Det skaber en åbenhed, en stemthed, som løbende kobler højre og venstre hjernehalvdel. Vi taler om de sanselige elementer.

»Vi ønskede ikke det musiske knyttet til bestemte fag. Det musiske skal opleves i tysk og matematik. Det var vores ærinde. Der er ler nok i folkeskolen, men det handler om, hvad det bliver brugt til«.

Snævre Fælles Mål

Han påpeger, at man i dag taler engageret om den kreativitet, som børn skal møde, når de har forladt folkeskolen. Om den oplevelsesøkonomi, der efterspørges, anvendes og eksporteres - som noget, der skal bære Danmark videre. I dag hedder det bare innovation, og det eksploderer uden for skolen, når børnene har forladt den og skal lære at være iværksættere.

»Det musiske kan ikke let sættes på formel. Det er en erkendelsesform, en arbejdsform og i høj grad også en udtryksform«.

Ole Albæk møder stadig lærere og skoler, der bruger udvalgets ti bud. Men han kan ikke se mange spor af de ti bud og det musiske element i Undervisningsministeriets Fælles Mål.

»Det er snævret ind og er blevet for bastant. Det legende element og det udforskende er forstyrret, og risikovilligheden er mindre«.

Kreativ tysklærer

»Jeg oplevede tidligt, at jeg kedede mig gudsjammerligt i mine egne timer. Eleverne var sat i gang med kryds og bolle på en helt hjernedød måde, hvor de satte tegn derudad. Jeg tænkte: der må være en anden måde at gøre det på. Så jeg satte mærkater på brystet af dem. Pigerne var navneord, drengene udsagnsord, og så skulle de sætte sig parvis og danne ord«, fortæller Annemari Nilsson, lærer i 22 år.

Læs mere om en kreativ tysktime i 7.b på Vig Skole i næste uge

»Der ligger et paradoks i, at regeringen taler meget om kreativitet, men de er ikke meget for kreativitet i folkeskolen - der kalder de det for rundbordspædagogik. Og det sociale aspekt er netop meget vigtigt i forhold til kreativitet. Det store paradoks ligger i, at man på den ene side siger, at skolen skal være meget kreativ, og på den anden side siger man, at i skolen skal man bare lære noget« Professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Feiwel Kupferberg Læs om hans syn på kreativitet senere i Folkeskolens temaserieDe næste ti uger kan du i Folkeskolen læse om kreative praktikere og professorer, lystfuldt arbejde, kaos og kunst. Du kan være med til at bestemme, hvor kreativt det skal være. Læs mere og giv dit skæve undervisningstip videre til andre lærere. Tag kreativitetsraketten til www.folkeskolen.dk/kreativitet
Powered by Labrador CMS