Anmeldelse

Uro og disciplin i skolen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne debatbog giver ordet til tre debattører hver med deres syn på "uroen i skolen". Niels Egelund taler for en organisatorisk fleksibel skole, der understøttes af tydeligere rammesætning blandt andet gennem metoder og teknikker inspireret af Classroom Management. Helle Jensen sætter fokus på lærerens relationskompetence, hvor læreren som fagperson skal mestre fænomener som indlevelsesevne, autenticitet, anerkendelse og inddragelse. Erik Sigsgaard ser skolen som ude af trit med de moderne børn, der uden for skolen har avancerede læringserfaringer og derfor opponerer mod styring og grænsesættende pædagogik i skolen.

Bogen afsluttes med en debat mellem bogens bidragydere. En debat, hvor de forskellige indfaldsvinkler inspirerer til nytænkning omkring skolens organisering, børnenes mulighed for at arbejde varieret og eksperimenterende og lærernes mulighed for at opnå større respekt omkring deres arbejde. Alt sammen med henblik på at skabe en mere tidssvarende demokratisk skole.
Powered by Labrador CMS