Mere effektivt skoleår, og fremtidens 10.-klasser skal målrettes mod en mindre gruppe elever end dem, der går der i dag, fremgår det af et fortroligt papir, der har mistet sin fortrolighed. Og troede nogen, at fortroligheden dækkede over en regenerering af fordums hedengangne uddannelsesmæssige succes med de fagligt topkvalitetsprægede 3. realklasser, der så skammeligt bukkede under for et lighedsideologisk uvejr, så tro endelig om. Dansk, matematik og engelsk må for alt i verden ikke fylde mere end den halve tid. For dansk, matematik og engelsk er jo fag. Oven i købet af traditionel art. Og den slags forlener jo ikke en undervisningsminister med pionerstatus. Resten af tiden skal være fyld i bedste skolelovsstil. Op til to måneders brobygning, der givetvis hensætter eleverne i en ekstatisk oplevelsesrig henrykkelsestilstand uden at give dem noget fyldigt billede at indrette deres videreuddannelsesønsker efter. Hertil en rum tid med elevernes udarbejdelse af en obligatorisk dokumenterende redegørelse for, at de har overvejet deres videre uddannelsesvalg. Alt sammen udmærkede nyskabelser, der får enhver faglig videnstilegnelse til at stå i stampe. Men en bebudet obligatorisk prøve må vel kunne tilfredsstille os sodsværtede reaktionære, der angler efter kvalitet. Overhovedet ikke. Hver elev må selv bestemme prøvens niveau. Og så er vi igen, hvor vi bør være. Nemlig i den velkendte floskelsuppe, hvor lovgiverne nok ønsker en prøve, men er bedøvende ligeglade med dens indhold og status.

Vagn Madsen

Brønderslev