Ikke nok at gå til købmanden

Skolen skal få gang i alle, der ikke dyrker idræt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn hader ikke idræt, selv om de hverken spiller fodbold i en forening, står på rulleskøjter på gaden eller hører blandt de ivrigste, når de er i selskab med idrætslæreren. De fleste inaktive børn har en neutral holdning til idræt i skolen, og halvdelen af dem tror, at de vil dyrke idræt som 20-årige.

- Det betyder, at der er håb om, at de kommer i gang. Det er et godt udgangspunkt for en målrettet indsats, siger lektor Bjørn Holstein fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han mener, det er nødvendigt at gøre noget for at få flere børn og unge til at dyrke idræt.

- Hvis vi skal have børnene til at forebygge hjerte-karsygdomme, skal de dyrke idræt i mindst fem timer om ugen. Da de kun henter den ene time i skolen, skal vi altså have dem til også at bevæge sig i deres fritid, siger Bjørn Holstein.

Han står for den danske del i en stor international undersøgelse om børns og unges motionsvaner. Der deltager 4.000 danske børn mellem 11 og 15 år i undersøgelsen, som viser, at 15 procent af dem er inaktive. Det vil sige, at de aldrig bliver forpustede.

- Vi har forsøgt at finde ud af, hvem disse børn er. Ud over at mange af dem gerne vil dyrke idræt, viser det sig, at en tredjedel af dem allerede har været medlemmer af en idrætsforening, men er faldet fra igen. Det skyldes, at de har svært ved at få kontakt med både voksne og jævnaldrende børn, hvilket også fremgår af deres svar i undersøgelsen, siger Bjørn Holstein.

- Fordi børnene har problemer med at få kontakt med andre, føler de sig udenfor. Idræt kan være vejen til at få dem ind i varmen. Men det kræver en stor indsats fra de miljøer, hvor børnene færdes, og her spiller skolen en central rolle. Skolen har fat i alle de børn, der ikke dyrker idræt i en forening, siger Bjørn Holstein.

Andre undersøgelser viser, at hvis børn har det sjovt med motion i skolen, så får de lyst til også at bruge kroppen i fritiden.

- Vi kan selvfølgelig ikke få alle med, men med en målrettet indsats bør vi kunne få flere til at være aktive i deres fritid. Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt rækker det ikke, at et barn går tur med sin hund eller til købmand for sin mor. Der skal mere energiske bevægelsesformer til, siger Bjørn Holstein.

Dr.med. Lars Bo Andersen fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet er enig i, at skolen spiller en central rolle, hvis man vil have flere til at dyrke idræt i fritiden.

- For det første er idræt i skolen obligatorisk, så skolen kan få fat i alle dem, der ikke viser sig i foreningerne. Samtidig har lærerne chancen for at gribe opgaven pædagogisk an og kan dermed bedre vise eleverne de forskellige muligheder inden for sport, siger Lars Bo Andersen.

Han har lavet en undersøgelse, hvor han har sammenlignet en gymnasieklasse med en klasse fra en handelsskole. I gymnasiet havde eleverne obligatorisk idræt, eleverne på handelsskolen havde ikke idræt.

- Da jeg kontaktede eleverne otte år senere, dyrkede dobbelt så mange fra gymnasiet idræt i forhold til dem fra handelsskolen. Årsagen var dels, at de var blevet motiveret til at holde idrætten ved lige, dels, at de i deres gymnasietid havde prøvet flere forskellige idrætsgrene og derfor havde flere ting at vælge imellem. Skoleidræt har stor betydning for, hvor aktive børnene bliver som voksne, tilføjer han.stan