Kroppen lider, hver gang antallet af timer i læseindlæring og matematik sættes i vejret som følge af dårlige danske placeringer i internationale læseundersøgelser og -rapporter.

Men en velfungerende krop er en væsentlig forudsætning for, at eleverne har nemt ved at lære at læse og regne. Derfor skal idrætslærere, idrætsforskere og andre sagkyndige råbe op, hver gang politikerne vil styrke de fag, der taler til intellektet, uden at de tager hensyn til de kroppe, der bærer elevernes hoveder. De skal gå til pressen og fortælle om de mange undersøgelser og projekter, der viser, at idræt gør det lettere for eleverne at lære. Og de må gerne gøre det på en provokerende måde, så de bliver hørt af såvel politikere som forældre.

Det er det klare budskab fra tre konferencer om 'Idræt i skolen, udvikling - eller afvikling?'. Inititativtagerne med Institut for Idræt ved Københavns Universitet i spidsen havde netop arrangeret konferencerne for at få kommunalpolitikere, ledende embedsmænd, skoleledere og skolebestyrelser i tale. Alligevel var der flest idrætslærere blandt de omkring 50 deltagere i den første konference i Vingsted ved Vejle. Et billede, der gik igen på konferencerne i Skive og Hillerød.

Eller som en af deltagerne i Vingsted udtrykte det, da han fremlagde resultatet af eftermiddagens diskussioner i sin arbejdsgruppe:

Netop som vi skulle til at tale om, hvordan vi styrker idrætten i skolen, forlod de to eneste skoleledere i vores gruppe konferencen. Det er et godt eksempel på, at alle andre end vi selv betragter idræt som et fag med lav status.

Konferencen bød ellers på adskillige gode argumenter for, at det modsatte bør være tilfældet for et fag, der sammen med dansk og matematik er det eneste, der følger eleverne i hele skoleforløbet.

En af oplægsholderne, lektor Kjeld Jensen fra Jelling Seminarium, fortalte således om et forsøg, han deltog i sidste år. I forsøget havde tre børnehaveklasser fra Vejle tre ekstra idrætstimer om ugen.

Ekstra idræt gør ikke elever til bedre læsere. Så enkelt er det trods alt ikke. Men idræt tvinger eleverne til at koncentrere sig, til at tænke sig om, til at samarbejde og til at kommunikere. Kort sagt vænnes eleverne til at handle, og det smitter af på deres evne til at lære i andre fag. Idræt gør også eleverne væsentligt bedre til at modtage kollektive beskeder, fortalte Kjeld Jensen om projektet, der blev udførligt omtalt i Folkeskolen nummer 6/1997.

Kroppen skal ikke kun spille en rolle i idrætstimerne. Den skal også drages med ind i de øvrige fag.

Hvis vi ikke tager vare på børnenes kroppe, når de starter i skole, får mange af dem svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Børn skal kunne tumle deres kroppe i legen. Hvis en dreng ikke kan kravle op til de andre børn i tårnet på legepladsen, kan han naturligvis ikke være med i legen. Det bliver han frustreret af, og så er der fare for, at han bruger kroppen til at skabe konflikter med for at få opmærksomhed, sagde lektor Edith Grunnet fra Skårup Seminarium. Hun pegede også på et andet træk hos børn, der behersker deres kroppe.

De tør stå frem og sige noget i timerne. Det er endnu et godt argument for, at vi skal arbejde med kroppen. Både i idrætstimerne og i skolen i det hele taget, så børnene lærer at indgå i et samspil med andre. Vi kan ikke se bort fra, at børn tænker og oplever med kroppen, og gennem denne handling udvikler de sig. Uanset hvad de gør med kroppen, får de en reaktion, enten i form af et hug eller en opbakning. Derefter tænker de over, om de bør gøre sådan igen, sagde Edith Grunnet.

De bruger kroppen til at udvikle sig. I det spil dannes deres selvopfattelse, og det smitter af på deres selvværd. Begge dele indgår i et tæt samspil med kroppen. Så ved at forholde os til børnenes kroppe er vi med til at præge den måde, de kan indgå i sociale sammenhænge på. Hvis vi ikke gør noget ved det i skolen, overlader vi det til andre - eller i værste fald til ingen - at tage sig af deres fysiske og psykiske udvikling, fastslog Edith Grunnet.

I samme åndedrag advarede hun forsamlingen mod at lade debatten om kroppens betydning drukne i et krav om flere timer til idræt.

Det har vi forsøgt i årevis uden resultat, så vi får ikke noget ud af at fortsætte i det spor. I stedet skal vi fokusere på, hvordan vi udvikler elevernes sprog såvel verbalt og skriftligt som kropsligt. Kort sagt skal vi overbevise lærere i andre fag om, at de skal tage kroppen seriøst ved at lade den spille en rolle i deres undervisning, sagde Edith Grunnet.

Det kræver hverken den store indsats eller masser af plads. I dansk kan eleverne for eksempel gå sammen to og to, hvorefter den ene laver en skulptur med sin krop, som den anden så skal overtage. Eleverne kan også skiftes til at forme hinanden, og de kan afspejle hinandens bevægelser. Ud over at de rører sig, indbyder bevægelserne til en snak om kroppens muligheder, sagde Edith Grunnet.

Lektor Karsten Froberg fra Institut for Idræt ved Odense Universitet foreslog, at idrætslærerne inviterer deres kolleger i andre fag til at samarbejde om kroppen.

Så længe vi kun har to idrætstimer om ugen, kan idrætslærerne ikke selv tilfredsstille kravet om en større indsats for kroppen. Derfor må vi sætte faget ind i en større sammenhæng.

Idrætslærerne skal leve op til, at idræt er et kundskabsfag, for eksempel ved at gå sammen med lærerne i biologi og husgerning om tværfaglige projekter, hvor eleverne lærer, hvad der sker med kroppen, når de bevæger sig, og når de spiser, sagde Karsten Froberg. Han henviste til, at adskillige projekter med idræt viser, at eleverne godt kan lære at forstå, at de i sidste ende selv har ansvaret for at udvikle og vedligeholde deres kroppe.

Det kan let lyde som om, vi tegner et skræmmebillede. Men for eleverne skal det være sjovt at arbejde med kroppen. Derfor skal vi arbejde på deres præmisser, men vi skal naturligvis hele tiden sørge for, at de bliver udfordret på deres sprog, på deres balance og på deres evne til at samarbejde, tilføjede han.

Ganske vist kan Karsten Froberg og andre idrætsforskere hente mange gode argumenter i diverse projekter, men den tidligere rektor for Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Ivar Berg-Sørensen, pegede på, at der er en hage ved disse projekter.

Problemet er, at politikerne sjældent tør gøre dem permanente. De er bange for, at det går ud over andre fag, hvis en skole satser på, at eleverne skal bevæge sig. At det så vil gavne undervisningen i disse fag på længere sigt tager de desværre ikke hensyn til, sagde Ivar Berg-Sørensen, der var rektor for Danmarks Højskole for Legemsøvelser (DHL), indtil højskolen skiftede navn til Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Det skete 1. september i år.

Hvis politikerne skal finde modet, kræver det, at idrætslærerne går i offensiven og fortæller om idrættens betydning for eleverne.stan

Bud til idrætslærerne

Konferencen i Vingsted sluttede af med et gruppearbejde, hvor deltagerne skulle komme med bud på, hvad de selv kan gøre for at gøre kroppen til hovedsagen i skolen:

- Idrætslærere underviser også i andre fag, så ved selv at inddrage kroppen i disse fag optræder de som gode eksempler for deres kolleger.

- Idrætslærerne skal gøre deres fag mere synligt ved at skrive til forældrene og fortælle dem, hvad deres børn laver i faget.

- Idrætslærere skal sørge for, at deres elever får lov at vise, hvad de kan i idræt, når forældrene skal se, hvad deres børn har lært i skolen. Det behøver ikke kun være musik, der bærer fanen ved den slags arrangementer.

- Idrætslærerne skal bede om lov til at møde op og fortælle skolebestyrelsen om de mange muligheder i idræt og for at få kroppen med i den øvrige undervisning.

- Idrætslærerne kan bede om at få lagt timer i idræt sidst på dagen, så de kan gå sammen med pædagoger fra skolefritidsordningen om undervisningen. Når lærerens arbejdsdag slutter, kan idrætstimen fortsætte i fritidsordningens regi.

- Idrætslærerne skal argumentere for, at idræt ikke bruges som kitfag, når skemaet skal gå op, men at timerne skal tildeles engagerede lærere med idræt som liniefag. Hvis ikke de allerede findes på skolen, bør de ansættes ved først givne lejlighed.

- Idrætslærerne skal kæmpe for, at der så vidt muligt placeres en idrætslærer i hvert lærerteam.

Idrætslærerne skal kæmpe for, at der udarbejdes læseplaner for deres fag.

- Idrætslærerne skal kæmpe for, at der bliver lavet en plan for, hvornår de kan blive efteruddannet, så de ikke altid kommer bagest i køen.