Debat

KL har et problem

den skal nemlig acceptere, at lærerne gerne vil ledes

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nyhedsmagasinet »Danske Kommuner«, der udgives af KL, havde efter vores kongres en omtale af vores krav.

I forhold til vores krav om arbejdstid udtaler KLs forhandlingsleder Kjeld Hansen, at uenigheden mellem Danmarks Lærerforening og KL kan koges ned til et centralt punkt: Hvem skal have retten til at lede skolerne. Og Kjeld Hansen fortsætter, at han er klar til at tage en tørn til ved forhandlingsbordet, men understreger, at der ikke er nogen grund til at tæve videre, hvis det ikke flytter noget.

Kjeld Hansen pointerer, at lederne skal have større råderum og større adgang til resurserne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

På kongressen vedtog vi netop en resolution, hvor det tydeligt fremgår, så også KL skulle kunne forstå det, at vi anerkender ledernes ret til at lede og fordele arbejdet: »DLFs krav til en ny arbejdstidsaftale sætter fokus på kvalitetssikringen af opgaveløsningen frem for tidskontrol. Det betyder, at skolelederen, der har ansvaret for at lede skolen og fordele arbejdsopgaverne, skal have tid til at give den nødvendige faglige og pædagogiske sparring til lærerne og børnehaveklasselederne«.

Det er rigtig godt, at Kjeld Hansen, ligesom vi er det, er klar til endnu en tørn ved forhandlingsbordet.

Men det ville være ualmindeligt fremmende for at komme videre, hvis Kjeld Hansen og kollegaerne i KL begynder at overveje substansen i deres egne udmeldinger.

Svar på Kjeld Hansens spørgsmål om, hvem der skal lede skolerne, er nemlig: Det skal lederne.

Hvad angår Kjeld Hansens udsagn i samme artikel om, at skoler skal ledes som andre virksomheder, kræver det en nærmere forklaring, medmindre budskabet er, at der kun findes en model for lederskab? Men så langt fra virkeligheden er KL vel ikke? Mener KL virkelig, at ledelse er en entydig størrelse, og at en folkeskole og et borgmesterkontor står med samme ledelsesmæssige udfordring?

Måske handler det slet ikke om ledelse, men om det, man kan læse mellem linjerne, og som også er sluppet ud fra KL i andre sammenhænge, nemlig at det er retten til at udhule lærernes forberedelsestid for at få råd til flere undervisningstimer, der står på KLs ønskeliste for en kommende arbejdstidsaftale for lærerne.

Hvis det er sådan, det forholder sig, så bliver det ganske rigtigt svært at finde sammen om en ny aftale. Men det har intet at gøre med, at lærerne ikke vil acceptere ledelse.

Vi har brug for en aftale, der fastlægger forholdet mellem undervisning og andre arbejdsopgaver. Sådan en aftale tilsidesætter ikke behovet for ledelse. Den vil tværtimod kvalificere ledernes mulighed for at udøve relevant skoleledelse i henhold til vores kongresvedtagelse, og den vil sikre, at lærerne har tid til at forberede og efterbehandle undervisningen kvalificeret.

Lotte Lange er formand for DLFs faglige udvalg