Debat

Flere pensionistklubber, tak

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til Hans-Aage Pedersen, Nakskov. (Folkeskolennummer 36).

Dejligt at høre fra en af de to-tre procent heldige af fraktion 4's medlemmer, der i år fik en af de stadig alt for få pladser på et pensionistkursus.

Dejligt, at der ud over det sociale også var inspiration til en aktivering af vore medpensionister med hensyn til at arbejde for en bedre indsats fra DLF's side vedrørende tjenestemandspensionen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

'. . . vær aktiv og giv vore hovedstyrelsesmedlemmer et godt bagland . . .' Hovedstyrelsesmedlemmernes bagland er først og fremmest vore ti valgte kongresdelegerede, men de er valgt fra hele landet og mødes kun et par gange årligt i deres toårige valgperiode. Derfor må der arbejdes på lokalt plan af pensionister i alle kredse. Hvor der ikke allerede er en pensionistklub eller -forening i kredsen, må den oprettes - og med mere end socialt samvær og udflugter på dagsordenen. Så må vi have et register over pensionistgruppernes bestyrelser eller kontaktpersoner og udveksle erfaringer.

Som du skriver: Vi har betalt pensionsbidrag i mange år, fra 1969 blev det så beskrevet/beregnet som en nedgang i lønnen, senere udtrykt som 12 procents forhøjelse af socialindkomsten. Vi må fastholde denne virkelighed og vedholdende korrigere de nuværende politikeres opfattelse af tjenestemandspensionen som en social ydelse. Vi udgør over 11.000 af DLF's samlede medlemstal og må vel kunne råbe politikerne op, hvis hovedstyrelsen ikke enten 'glemte' os ved overenskomstforhandlingerne eller blot 'glemte' os til allersidst, hvor hele kagen er spist. - Et større antal kongresdelegerede end de nuværende to, som bedre modsvarede fraktion 4's medlemstal, bør også diskuteres og overvejes ved de kommende strukturændringer.

Birgit Fischer

Hørsholm

Skriv kort

Skriv korte debatindlæg og send det helst som e-mail.

Et læserbrev må normalt højst fylde 1.750 enheder (bogstaver, tegn og mellemrum). Redaktionen skal have teksten inden onsdag klokken 12.00, ugen før indlægget ønskes bragt.

Længere indlæg kan aftales. Det må maksimalt være på 3.000 enheder, og redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte.

E-mail: folkeskolen@dlf.org

Telefax: 3369 6426

Postadresse: Folkeskolen, Postboks 2139, 1015 København K