En østtysk partikongres var det ikke. Det foregik i Odense i sidste uge.

Men det lignede. Hvis ikke det var, fordi man skulle 38 minutter ind i formandens beretning, inden den blev afbrudt af den første klapsalve, og hvis det ikke var for hans elegante habit.

Enigheden og opslutningen bag formand og bestyrelse virkede østeuropæisk. Men det var medlemmerne af Danmarks Skolelederforening, der stod for den.

Første gang, Hans Martin Jepsen fik afbrudt sin formandsberetning af det 150 mand store repræsentantskabs taktfaste klappen i H.C. Andersen-kongrescentret i Odense, var, da han med vægt i stemmen slog fast, at 'der skal arbejdes med en realistisk tidshorisont', når det gælder skoleledernes organisatoriske forhold.

Oversat til hverdagsdansk: Hvis ikke Danmarks Lærerforenings kongres i efteråret 1997 vedtager at flytte skolelederne fra lokalkredsene til et centralt medlemskab, melder Skolelederforeningen sig ud af DLF.

- Vi må konstatere, at en stor del ledere ikke føler, at deres interesser varetages godt nok i øjeblikket, havde Hans Martin Jepsen inden da konkluderet på baggrund af både Mandag Morgens rapport om ledelsesforhold og DLF's medlemsundersøgelse.

Skolelederforeningen har gennem flere år anbefalet, at lederne bliver organiseret i DLF's landskreds i stedet for i lokalkredsene, hvor det kan være svært at undgå en sammenblanding af interesserne i konfliktsituationer, hvor både skolelederen og læreren skal hente hjælp i kredsen.

I 1995 pålagde lederforeningens repræsentantskab formanden at tage initiativ til møder med DLF's formand. De møder forløber positivt og godt, sagde Hans Martin Jepsen i sin beretning.

November 1997

Men der skal altså være en tidshorisont. Den hedder november 1997. Og den er 'ufravigelig', slog formanden fast. Og blev så afbrudt af bragende klapsalver.

- Vi går målrettet efter at i DLF, men på de betingelser, sagde Hans Martin Jepsen.

Og samtidig undersøges eventuelle alternative muligheder, hvis DLF-kongressen siger nej.

I sin hilsen til repræsentantskabet - efter debat og enstemmig vedtagelse af Hans Martin Jepsens beretning - bekræftede Anni Herfort, at samtalerne mellem de to foreninger forløber godt. Hun understregede også, at skolelederne af både historiske og aktuelle fagpolitiske grunde fortsat bør blive i DLF, og hun lovede at arbejde for en løsning, som alle parter kan være tilfredse med.

- Det er kongressen, der træffer den endelige beslutning, og den vil jeg følge loyalt. Men vi arbejder på at finde en model, som alle kan være tilfredse med, og jeg ønsker et fortsat og godt samarbejde. I samme organisation, sluttede hun.

Kraftig kontingentstigning

At lederforeningen mener det alvorligt denne gang kunne også ses, da man behandlede kontingentets størrelse. Lige nu er det på 1.400 kroner, men et enigt repræsentantskab vedtog at opkræve et ekstraordinært kontingent i år på 800 kroner. Og fra 1997 stiger det til 2.400 kroner, så der kan sikres en økonomisk stødpude på omkring to millioner kroner til eventuel personaleudvidelse og skift til større lokaler i tilfælde af, at man skal danne en selvstændig organisation uden for DLF. Kun lederne i Sydslesvig og Grønland undgår det ekstraordinære kontingent i år.

På Skoleledernes årsmøde dagen efter fik Hans Martin Jepsen igen bragende bifald, da han nåede til samme sted i sin beretning. I styrke blev det kun overgået af klapsalverne, da han talte om højere lederlønninger.

- Med den stærkt tiltagende decentralisering, de skiftende arbejdstidsaftaler og den nye skolelov er der endog særdeles god grund til at fremsætte krav om en mærkbar lønstigning til alle, der har lederfunktioner i folkeskolen, sagde han med adresse til repræsentanterne fra Kommunernes Landsforening, som sad på første række.

Ledernes krav er med på listen, når DLF's kongres i denne uge diskuterer overenskomst.