Selv om der er kø begge steder, pisker eleverne i 2.a frem og tilbage mellem ordforretningen inde i klassen og kontrollørerne ude i fællesarealet. De skal bare komme først, så de kan få et nyt ord, løbe ud, lægge det i den rigtige bunke og få endnu et klip af læreren. Eller to, hvis de også kan bøje ordet.

»Jeg har lagt lille over i tillægsord«, siger en af drengene, da det bliver hans tur.

»Fint. Kan du også bøje det?« spørger læreren og giver det første klip med klippemaskinen.

»Lille, lillere, lillest«, kommer svaret prompte.

Kun et halvt sekund tøver læreren: »Du får et klip, fordi du har hørt efter det med endelserne og så selv tænkte«.

For selvfølgelig ved han godt, at det hedder mindre, mindst, det behøver hun slet ikke at sige. Og i øvrigt er han allerede på vej ind i klassen for at købe et nyt ord. Fire af de store fra 9. klasse har fået fri for at hjælpe med at skrive ord på lapper, som de små så skal lægge i bunkerne med henholdsvis navneord, udsagnsord og tillægsord.

De bevæger sig og lærer sig

Scenariet med børn, der lærer ved at løbe og handle, er typisk på Vestre Skole i Grenaa. Siden skolen indførte en bevægelsespolitik for fire år siden, er motion og motorik tænkt ind i så meget af undervisningen som muligt.

I matematiktimerne går de på skattejagt efter regnestykker, de klapper tabellerne og skridter arealerne op. I natur/teknik bruger de et nyt udendørs klasselokale, i musiktimerne danser de, og i alle slags timer afbryder de lektionerne med sanglege og power-pauser.

»Den gamle idé om at lære fra papir til øjet, den holder ikke en meter længere«, siger Ellen Mogensen, dansklærer i 2.a.

»De skal have det ind under huden, de skal købe, tælle, løbe, lægge, gøre noget og ikke bare sidde stille og høre efter«.

Bevægelsespolitikken i Grenaa har ikke bare givet mere liv på skolen. At lærerne lægger mere undervisning uden for klassen, har også sprængt de pædagogiske rammer. »Plejer« er dog ikke helt død på Vestre Skole, et par af de ældste, mandlige lærere erkender, at de nok mest gør, som de plejer. Men de fleste af resten har sat mere fut i skoleskemaet. Det kan både ses og høres på gangene og i skolegården.

Urolige elever er gode elever

»Før i tiden havde en lærer styr på tingene, hvis han havde ro i klassen og styr på hver enkelt elev«, siger Kirsten Mandrup, viceskoleleder og en af ildsjælene, der har gjort politikken til pædagogisk virkelighed.

»I dag er det anerkendt og helt almindeligt, at man breder sin undervisning ud over klasselokalet og ikke altid med lærerovervågning. Og det gør ikke noget, at der er lidt tummel på gangene og lidt larm, fordi man skal øve tabellen, eller hvad man nu skal«, siger hun.

Skolens nye, anerkendende bevægelseskultur handler om at forstå, at børn helst bevæger sig, og give dem lov til det. Ikke bare slipper læreren for at kalde til orden, når de bliver urolige, det bliver også lettere at lære dem noget. Som hjerneforskeren Keld Fredens udtrykker det:

»Børn tænker med kroppen. Det er tankevækkende, at man først er skolemoden, når man kan sidde stille. Det er faktisk en fejlslutning. Børn skal lære at kunne koncentrere sig, og mange børn koncentrerer sig, samtidig med at de bevæger sig«.

Videnskaben er ikke i tvivl om, at børn i bevægelse lærer mest. Internationale undersøgelser »viser, at børn, der bevæger sig, er glade børn. Børn, der bevæger sig, har mere selvtillid og flere venner. Børn, der bevæger sig, føler sig mere raske. Børn, der bevæger sig, lærer mere«, som professor Bente Klarlund, formand for det Nationale Råd for Folkesundhed, sagde i en artikel til Folkeskolen i april 2005.

På Vestre Skole blev de helt vilde i varmen, for det gav det teoretiske belæg for, hvad de havde været i fuld gang med, siden skolen nedsatte et sundhedsudvalg i 2001.

Politik med fire hjørner

Opgaven var dengang at formulere en sundhedspolitik. Det resulterede i tre meget aktive politikker for trivsel, ernæring og bevægelse og gjorde Vestre Skole til Århus Amts modelskole i projektet »Krop-Mad-Bevægelse«.

Sideløbende arbejdede skolen med først »mange intelligenser« og siden læringsstile, som var en øjenåbner for, at mange lærer bedst ved at involvere kroppen og hænderne. Ikke bare børn med særlige intelligenser og læringsstile, men alle børn i forskellig udstrækning. Som en matematiklærer har erfaret, husker børnene bedre det med arealer, når de har ligget på jorden for at måle grundlinjen.

Bevægelsespolitikken i Grenaa har fire hjørner, 1. i timerne, 2. i frikvartererne, 3. til og fra skole og 4. efter skoletid (i skolefritidsordningen og fritiden), hvert med mange aktiviteter. Som resultat har børnene en bedre kondition, flere børn møder friskere om morgenen, og først og fremmest har børnene indlært nogle sunde vaner.

Ekstratimer i motorik

Et vigtigt mål er at få børnene til at bevæge sig mere sammen. Bevægelse kan nemlig virke både integrerende - og ekskluderende for dem, der har svært ved det. De motorisk svage elever screenes allerede i børnehaveklassen og tilbydes ekstratimer i motorik et par timer om ugen. Det giver dem mere tid til at øve sig, for eksempel i at gribe en bold, så de bedre kan være med i de fysiske lege på lige fod med de andre. Samtidig gør mere motorisk sikkerhed det lettere for dem at koncentrere sig i de boglige fag.

En legepatrulje, der består af 25 elever fra 7.-8.-klasserne, arrangerer i frikvartererne fælles lege på skift. At alle er sammen om at grine og udfolde sig, styrker de sociale kontakter i fællesskabet og selvværdet hos den enkelte.

»Vi har fået lidt udviklingspenge til projektet, men ellers er det bæredygtigt. Vi har ikke udformet et stort, dyrt, forkromet projekt, men derimod nogle dagligdags, enkle og billige aktiviteter«, siger viceskoleleder Kirsten Mandrup.

Skolen har ladet den nye praksis brede sig med udgangspunkt i de engagerede lærere.

»Lærere vil hellere lytte til en begejstret kollega end konsulenter udefra. Og vi kan jo se, hvor begejstrede børnene er, så på den måde smitter det«.

Hun er personligt gået foran med »power-pauser« til pædagogisk råds møder. Selv de mest skeptiske kan ikke lade være med at grine og løsne op, når først de rejser sig og leger med.

Lærerne følger med

»Langt de fleste er enige om, at det er godt med bevægelsespolitikken. Alle er bevidste om det og bruger det i en eller anden udstrækning. Børnene vil jo helst bevæge sig i klassen, og det får de lov til«, siger Kirsten Mandrup.

»For os som lærere er lærerrollen blevet mere positiv. Vi siger mere ja end nej. Børnene er blevet mere tilpasset og behageligere at være sammen med, de er helt klart blevet gladere. Og så følger læreren med«.

Tilbage i 2.a. var børnene glade hele timen igennem. Da ordforretningen lukkede, og børnene talte deres klip, var der ro i klassen. Alle havde langt over de 20 klip, som var målet.

»Gå nu hjem og vis kortet til jeres far og mor og lær dem om udsagnsord, tillægsord og navneord«, lød hjemmeopgaven.

Men det sidste ord kom Emma med: »Åh, skal vi ikke snart lege det her igen ...?«

Om din skole skal have en bevægelsespolitik, er ikke noget, Sundhedsstyrelsen bestemmer. Men den skubber gerne på. Sidst i januar udsender styrelsen en 50-siders pjece »Bevægelsespolitik i kommuner og skoler« til landets 98 kommuner, som sikkert sender den videre til en skole nær dig.

Ellers kan du rekvirere den gratis hos Schultz Forlag på telefon 7026 2636 eller e-mail: schultz@schultz.dk

Filmen »Rend og hop med jeres krop - Om bevægelsespolitik i skolen« handler om Vestre Skole i Grenaa og udkom midt i januar. Det er i virkeligheden tre film: En til lærere, en til forældre og en til børnene, lavet af Filmkompagniet i samarbejde med »Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion for børn og unge«.

Den koster 300 kroner (plus moms og forsendelse) og kan rekvireres på telefon 2612 8023 (Marianne Rasmussen) eller info@filmkompagniet.dk

Se mere på www.filmkompagniet.dk

Se klip fra filmen ved denne artikel på www.folkeskolen.dk

Læs anmeldelsen side 28.