I både Gribskov og Halsnæs Kommune i Nordsjælland har man måttet besætte 20 procent af lærerstillingerne med ikke-læreruddannede for at gennemføre undervisningen på skolerne. Det drejer sig nu om 83 stillinger i Gribskov og 61 stillinger i Halsnæs, tidligere Frederiksværk/Hundested. I Gribskov er der oven i købet tale om en stigning på 15 stillinger siden sidste år, viser ny lærermangelundersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Og de nordsjællandske kommuner er langtfra de eneste, som må kigge langt efter læreruddannede ansøgere til job i den lokale folkeskole. På landsplan er manglen steget med 13 procent. Det betyder, at 2.099 1ærerstillinger er besat med folk, der hverken har en ordinær seminarieuddannelse som lærer eller en uddannelse som meritlærer.

Samtidig er 181 stillinger ubesatte, så den samlede lærermangel er på 2.280 stillinger, hvilket udgør 4,45 procent af den samlede lærerstab i de kommuner, som har deltaget i DLF's undersøgelse.

»En stigning på 13 procent er i sig selv alarmerende og bringer lærermanglen op på et skræmmende højt tal. Det bekræfter desværre vores prognose om, at det er i dag og ikke i morgen, at vi skal gøre noget«, siger DLF's formand, Anders Bondo Christensen.

Han peger på to områder, hvor der skal sættes ind for at gøre folkeskolen mere attraktiv som arbejdsplads. Det drejer sig om fortsat fokus på at nedbringe bureaukratiet og den centrale styring af folkeskolen og de igangværende overenskomstforhandlinger.

»Vi har fra starten af overenskomstforhandlingerne lagt vægt på, at vi vil løse folkeskolens udfordringer og styrke respekten omkring lærernes professionalisme. Det kan blandt andet ske ved, at vi får en bedre arbejdstidsaftale, som kan skabe større arbejdstilfredshed hos lærerne, og at vi får skabt et nyt lønsystem, som gør det mere attraktivt at være lærer og derfor kan få lærerne til at blive. Det er de lærere, som er i folkeskolen, der skal være gode ambassadører for at kunne forbedre optaget på læreruddannelsen«, mener lærernes formand og henviser til, at han på det seneste er blevet kontaktet af en del lærere, som understreger behovet for et længere lønforløb med flere løntrin for at kunne fastholde lærerne i folkeskolen.

Store variationer

Lærermangelundersøgelsen omfatter 97 af landets 98 kommuner, og den dækker over temmelig store forskelle på, hvor mange læreruddannede der mangler. Mens enkelte kommuner som Lyngby-Tårbæk, København og Frederiksberg mangler færre lærere i år end sidste år, har 17 kommuner mindst fordoblet antallet af stillinger besat med ikke-læreruddannede i 2008. Det drejer sig blandt andet om Holbæk, Roskilde, Viborg, Randers, Gladsaxe og Sønderborg.

I 51 af landets kommuner er der ubesatte lærerstillinger, og der er ansat ikke-læreruddannede i varige lærerstillinger i 79 kommuner. 92 kommuner har ikke-læreruddannede ansat som månedslønnede i tidsbegrænsede lærerstillinger.

Undersøgelsen bekræfter den prognose, DLF offentliggjorde sidste år, som viste, at lærermanglen frem til 2015 vil blive tre-firedoblet, så folkeskolen vil mangle knap 8.000 lærere i 2015. Tallene blev dengang tilbagevist af undervisningsminister Bertel Haarder, der på baggrund af tal fra Uni-C konkluderede, at der kun vil mangle 800 lærere om syv år. Undervisningsministeren mente, at DLF havde undladt at tage højde for uddannelsen af meritlærere, men som det fremgår af ovenstående, er meritlærerne talt med som læreruddannede i undersøgelsen.