Anmeldelse

Mennesket i postmoderniseringen

- om barndom, familie og identiteter i opbrud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen består af fire indholdsmættede og tankevækkende artikler, der tidligere har været trykt (kun én på dansk), og som nu er tilpasset denne udgivelse, der hører hjemme i forlagets serie med navnet "Mesterstykker". Og mesterstykker, det synes jeg, de er.

I en kort indledning karakteriserer forfatteren sin opfattelse af socialpsykologien som "et bestemt perspektiv på virkeligheden", der betjener sig af "kreativt tyveri" fra en række andre videnskaber. Perspektivet sætter fokus på fænomener og processer i samspillet mellem individ og samfund og især på balancen herimellem.

Artiklernes ramme er de nordiske velfærdssamfund og hovedinteressen at bringe overvejelser til nytænkning om barndom, børns dobbeltsocialisation i familie og institutioner, børns faktiske kompetenceudvikling under disse vilkår set i forhold til kompetencekrav i postmoderniteten, familieformer samt identitetsdannelse i et foranderligt samfund.

Barndom defineres som et livsrum, der er bestemt af materielle, sociale og kulturelle omstændigheder, som sætter nogle rammer for børns mulige og faktiske sociale interaktioner og dermed for de kompetencer, de udvikler gennem deres egen aktivitet. Til dette føjer forfatteren begrebet tid som noget helt afgørende: Virkeligheden forandres hurtigere end vore forestillinger og teorier om den, og derfor er vore begreber og teorier om den hele tiden bagud. Vi kan som voksne ikke længere med god mening hente mange erfaringer fra egen barndom og heller ikke bare tro på teorierne i lærebøgerne.

Der er i artiklerne nogen empiri, der ofte overrasker ved at kunne aflive verserende myter, men dette er ikke det væsentligste. Bogen er hele vejen igennem optaget af vores behov for at nytænke begreber og teorier i en foranderlig verden på en måde, som inviterer til læserens medtænkning. Bogen kan anbefales til lærere og studerende, der er optaget af skole og fremtid på et mere grundlæggende niveau end megen af tidens skoledebat om Pisa og fagligt niveau. Og til læsere, der er optaget af videnskabsteori konkret anvendt i en socialpsykologisk kontekst.