I Folkeskolens »Bagsmækken« har man de sidste par uger kunnet læse et par meget engagerede læreres beskrivelser af lærergerningen i dagens Danmark. Det er rart at se, at der stadig er lærere, der kan begejstres og stadig har glæde ved deres arbejde. Sådan har jeg det også selv. Jeg synes, at folkeskolen er en dejlig arbejdsplads, netop fordi man er nødt til at have hjertet med i arbejdet med børnene.

Men det er også vigtigt, som konsulent i DLF, Susanne Grove, påpeger, at lærerne kan forene deres store engagement og ambitioner med virkeligheden ude i klasselokalerne. Ellers fører det til stress, påpeger hun. Derfor er jeg lidt ked af den måde, vores nuværende arbejdstidsaftale bliver beskrevet på af flere, blandt andre Martin Empacher, som i sin »Bag­smæk« skriver, at arbejdstidsaftalen får lærerne til at være slaver af tidstyranniet og stop­uret.

Sådan genkender jeg slet ikke de faktiske forhold. Inden sko­leårets start udarbejder vi et budget over de opgaver, vi skal løse det følgende skoleår, så vi har en sikring for, at der er en fornuftig sammenhæng mellem opgaver og tildelt tid. Det er den eneste form for »tidstyranni«, jeg kan få øje på i den nuværende arbejdstidsaftale. Det er helt nødvendigt for lærernes arbejdsmiljø, at der også i en kommende arbejdstidsaftale sikres tid til arbejdet i forhold til de mål, kommunen og skolen opstiller. Ellers tror jeg, begejstringen og glæden hurtigt får en ende.