I artiklen »Refleksion er rutinens største fjende« i Folkeskolen nummer 38 beskriver Erling Lars Dale en situation med manglende sammenhæng mellem læreruddannelse og folkeskole og deraf følgende praksischok og uprofessionelle nyuddannede lærere.

Refleksionen i læreruddannelsen kan styrkes gennem øget fokus på at skabe et kvalitativt indhold i praktikken med fokus på lærerens hele hverdag og efterfølgende inddragelse af de i praktikken gjorte erfaringer i undervisningen på seminariet. Opkvalificeringen af praktikforløbene kan kun ske, hvis alle grupper omkring praktikken inddrages i forberedelsen, selve praktikforløbet og opfølgningen. Dette nødvendiggør, at praktiklærerens samarbejde med den studerende ikke kun foregår på praktikskolen, men også på seminariet. Praktikken er et fag på læreruddannelsen, og derfor er det nødvendigt med en teoretisering af de prak­sis­erfaringer, som den studerende gør sig i praktikken.

Derfor er det afgørende, at den studerende i praktik og pædagogiske fag har undervisere, der fungerer som pædagogiske vejledere, så den studerende i uddannelsen gennemgår den progression, der ender med, at man rutinemæssigt handler som en professionel lærer. Dette sker på læreruddannelsen, hvor den professionelle læreridentitet udvikles.

Skrivebordspædagogik i læreruddannelsen er den teori, som underviserne på seminarierne ikke forstår at koble med praksisfeltet. Lærerstuderende vil studere, hvilke teoretiske værktøjer der kan finde anvendelse i folkeskolen, men teoriundervisningen bliver formel viden uden praktisk anvendelse, hvis de ikke lærer at se sammenhængen til folkeskolen.

Vi er således enig i de problemstillinger, Erling Lars Dale beskriver, men vi mener, det er problematisk, at DLF konkluderer, at grundlæggende lærerfaglige kom­-petencer først skal tilegnes efter endt uddannelse. Dermed siger man, at læreruddannelsen ikke i sig selv kvalificerer til at fungere som lærer i folkeskolen, på trods af at alle muligheder for uddannelse af den professionelle lærer er til stede i gældende lov for læreruddannelse i Danmark. Det, som er nødvendigt for at omsætte vision til realitet, er, at loven udmøntes efter intentionen, hvorfor man bør sikre sig tilstrækkelig uddannelse af undervisere og praktiklærere, tilstrækkelig kvalitativ vejledning gennem hele uddannelsen og tilstrækkelig tid og kvalitet i de enkelte fag.

Hvis dette skete, ville den problemstilling, som Erling Lars Dale omtaler, ikke eksistere. Lærerstuderendes Landskreds er enig med DLF i, at der er behov for at finde den bedste overgang fra læreruddannelse til folkeskole. Og derfor bør det umiddelbare fokus være på indholdet i læreruddannelsen og ikke på indholdet i efter- og videreuddannelse.

Det er svært i udgangspunktet ikke at konkludere, at problemer med overgang fra studerende til professionel ikke kan løses ved en generel opkvalificering af læreruddannelsen, eftersom denne aldrig er blevet implementeret i henhold til intentionerne på grund af det strukturelle og økonomiske fokus.