Lotte Lange oplyser under debat i Folkeskolen nummer 37, at vi ofte diskuterer emnet: Er lærere løn­arbejdere eller det modsatte og findes det modsatte overhovedet.

Da jeg ikke mindes at have dis­kuteret det nævnte emne med Lotte Lange, går jeg ud fra, at der med vi menes hovedstyrelsen. Nu fremgår det ikke, om »vi« har fundet en afklaring på dette åbenlyst vigtige problem, men i mit leksikon står der: »En lønmodtager er en person, der yder arbejde for andre og modtager betaling i form af løn herfor«.

Lotte Lange mener, at de fleste ved, at det er det monotone arbejde, der henvises til, når udtrykket lønmodtager anvendes. Beklageligvis kan man ikke henføre leksikonets forfattere til kategorien »de fleste«, og da jeg hidtil har arbejdet som lærer og modtaget løn fra min arbejdsgiver, har jeg altid betragtet mig som lønarbejder.

»Nye veje« opererer med begrebet lønarbejder kontra professionel og antyder ret tydeligt, at jeg er godt dum, hvis jeg vil være lønarbejder frem for professionel.

I min begrebsverden hedder det professionel kontra amatør.

På mit lærerværelse er vi nogle stykker, der betragter lærerarbejdet ikke som et kald, men et arbejde, vi udfører professionelt, som alle andre professionelle på arbejdsmarkedet gør.

Vi vil gerne sikre os løn for de forskellige arbejdsopgaver, vi udfører, og derfor aftaler vi en gang om året med arbejdsgiveren nøje de enkelte arbejdsopgaver og tidsforbruget hertil.

Det er en professionel måde at arbejde på og en god sikring af, at jeg vitterligt får løn for de arbejdsopgaver, jeg udfører.

Den sikring er det svært at få øje på i hovedstyrelsens oplæg til ny arbejdstidsaftale.

»Vi« bedes holde op med at betragte lærerarbejde som noget særligt.