Når Gustav Berg er færdig med dagens sidste engelsktime, sætter han sig ikke på lærerværelset og drikker en kop kaffe med en kollega. Han pakker heller ikke bøgerne i sin taske og cykler hjem. Nej, han sætter sig ved et skrivebord på skolen og når måske et hurtigt smil over sit første barnebarns allerførste farvestrålende badebukser, som udsmykker opslagstavlen, før han giver sig til at rette opgaver og forberede næste dags undervisning.

Som forsøg har lærerne på Skovparkskolen i Nyborg fast arbejdstid med forberedelse på skolen.

- Vi burde faktisk i praktik på nogle andre arbejdspladser, konkluderer Gustav Bergs kollega Marianne Ahrenkiel. Lærerne ved ikke nok om kulturen med at møde klokken 8 og gå hjem klokken 16. Efter at denne model på forsøgsbasis er indført på skolen, er der næsten ingen lærere, der sidder og drikker kaffe i ti-frikvarteret eller holder en ordentlig pause efter undervisningen, før de sætter sig med bøgerne for at forberede sig til næste dag.

- Man er saftsuseme udbrændt og træt, når man har 'været på' en hel dag, synes Gustav Berg. Det passer ikke til min arbejdsform, at jeg nu skal være kreativ på kommando.

- Hidtil har vi egentlig ydet utrolig godt for arbejdsgiveren ved at arbejde mellem klokken 21 og 23, når vi var friske til det, tilføjer Preben Albrechtsen.

Der er faktisk indkøbt to drømmesenge i forbindelse med forsøget, men foreløbig er der kun én lærer, der én gang har benyttet sig af muligheden for at lade op med en lur.

Modsat kollegerne på Tylstrup Skole ved Aalborg, hvor de også leger med fast arbejdstid, er det ikke en begejstret lærerstab i Nyborg, der er gået ind i forsøget. Faktisk stemte 19 ud af 49 imod, da skolens deltagelse i forsøget var til afstemning på lærerværelset i april. Og blandt de lærere, som gerne ville være med, var der en gruppe, som gik ind i forsøget med det formål at bevise, at fast arbejdstid ikke er egnet til folkeskolen.

- Jeg synes, det blev noget brutalt gennemført. Jeg mener ikke, at den afstemning var juridisk bindende, og jeg synes ikke, at mindretallet er blevet ordentligt hørt. Man kunne godt have holdt et møde bagefter, hvor vi kunne være kommet til orde, siger Gustav Berg, der var en af de 19 nej-sigere.

- Det var som om, det bare skulle gennemføres.

Stemningen på skolen i foråret efter afstemningen var temmelig giftig. Alligevel gennemfører alle i dag loyalt forsøget, og de lærere, Folkeskolen møder, taler umådelig pænt til hinanden.

- Vi har tradition for at arbejde godt sammen, og vi har lavet masser af forsøgs- og udviklingsarbejde, siger skoleleder Henning Blix. Vi har hele tiden vidst, at der var en håndfuld, der var imod, men i løbet af de tre dage, der gik fra fremlæggelsen af projektet til afstemningen, var der om ikke ligefrem en kampagne i gang, så eskalerede antallet af nej-sigere i hvert fald. Hvis vi ikke havde gennemført, var 26 lærere blevet dybt skuffede. En gruppe havde arbejdet utrolig engageret med det her - så havde det været forkert at sige, at vi gør det ikke alligevel. Men jeg forventer så også, at Kommunernes Landsforening udviser anstændighed og virkelig lytter til vores erfaringer.

- Vi kan ikke tillade os at være egoistiske og sige, at vi ikke vil prøve det her i et år, hvis det ellers vil blive trukket ned over hovedet på alle Danmarks lærere. Hvis det virkelig er så forfærdeligt, så kan det jo netop komme frem gennem sådan et år, siger tillidsrepræsentant Sonja Albrechtsen.

- Forsøget er godt til at blotlægge noget skidt, konstaterer Gustav Berg.

Som sine kolleger fører han dagbog over forløbet. I en sort 'kineser-dagbog' skriver de, hvis de har arbejdet ud over den faste arbejdstid, og om, hvordan de synes, dagen er gået. Alle som én har konstateret, at den tildelte F-tid ikke er tilstrækkelig.

- Nu prioriterer vi den fælles forberedelse meget højt, og det går ud over tiden til den personlige forberedelse, konstaterer Preben Albrechtsen.

Det er ikke kun de planlagte team- og husmøder, det er blevet nemmere at gennemføre, nu hvor kollegerne er på skolen om eftermiddagen. For nylig var der en meget ubehagelig social sag omkring en elev, og de lærere, som kendte eleven, var utrolig glade for, at de kunne sætte sig sammen og vende forløbet med hinanden, inden de tog hjem.

- Det var mentalhygiejnisk godt - men næste morgen måtte jeg så gennemføre min engelsktime 'på rygmarven', fortæller Anne Bendixen.

Hun bliver meget ærgerlig, hvis eller rettere når lærerne til næste år må vinke farvel til de udtjente skriveborde fra Nyborg Rådhus, der i forsøgsåret er opstillet i to ledige klasselokaler. Her er dog ikke forberedelsesplads til alle lærere, så ti klasselærere på de lave klassetrin må sidde i klassen, når børnene er i fritidsordningen - og det betyder for eksempel, at de ikke kan forberede sig i ledige stunder om formiddagen.

- Hvis det her skal være permanent, så kræver det bedre fysiske rammer, understreger viceinspektør H. Albahn Hansen.

Han fortæller, at forældrenes reaktion i høj grad har været, at de er dybt bekymrede på lærernes vegne. Der er ikke udsigt til de store problemer med at få forældrene til at komme til forældresamtaler i dagtimerne. På det område er Nyborg nemlig en lidt speciel by med store arbejdspladser som Storebælts-færgerne og statsfængslet, hvor de ansatte har skiftende vagter. Så mens forældrene arbejder på alle mulige tider af døgnet og ugen, er det nu lærerne, der har fået et otte til fire-job . . .