Tour med fremmede navne

'Han ligger nummer fire i det samlede classement', sagde en af tv-kommentatorerne om den tidligere nationalhelt Bjarne Riis på en af etaperne i årets Tour de France. Den samlede stilling er blevet til classementet. Lad gå med dette sproglige krukkeri, men kun én gang om året.

For bare en snes år siden havde ingen sagt 'han ligger nummer fire'. Man kunne være nummer fire, være placeret som nummer fire eller ligge som nummer fire. Man kunne hverken ligge nummer et, to, tre eller fire i sin klasse eller i classementet.

Nummer ét var vor nye germanske ven Jan Ullrich, til hvem de troløse kommentatorer straks overgav sig betingelsesløst, da han så ud til at kunne detronisere vor landsmand. Tysk er han, tidligere DDR-borger (Østtyskland), men vi udtaler ham på dansk: Jan med lyst dansk a, ikke med tysk, Ullrich får stød som Ulrik på dansk, og han ender på k, ikke på den tyske ch-lyd. Vi danske er nemlig så vant til at omsætte tyske navne, at vi vælger en dansk parallel, hvis der er en. Det er lettere end at kaste sig ud i tysk.

Men vi er ikke så fortrolige med fransk, at vi uden videre kan gøre det samme. Virenque udtaler vi på tilstræbt fransk; ikke noget med 'viRANke'. Italiensk har vi lettere ved, fordi vi kender mange af lydene; man skal ikke slås med nasalvokaler og den slags, og der er ikke så mange stumme bogstaver som i fransk. Pantani blev derfor udtalt som et smukt kompromis, med lyse danske a'er.

Riis eller Ullrich, ærlig talt, det betyder ikke noget - i det lange løb. Og så er de på samme mandskab. Hvorfor sige hold, når man kan sige mandskab - et af de få nyere tyskinspirerede indslag i dansk, hidtil stort set forbeholdt søens folk.

Professor Higgins