Er det os, der er tossede

Tylstrup-lærere håber, at alt det positive fra forsøget med fast arbejdstid bliver permanent

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Tylstrup Skole spekulerer lærerne stadig en lille smule på, om det mon er dem, der er idioter. De har i hvert fald ikke mødt nogen kolleger fra andre skoler, som ikke synes, de er en flok tåber, når de fuldstændig frivilligt har sagt ja til et år på fast arbejdstid med forberedelse om eftermiddagen på skolen.

- Der må da være flere end os, der synes, det letter samarbejdet mellem lærerne, at man er til stede samtidig, og som kan se det positive i, at man har fri, når man kommer hjem, synes Wenche Jensen, der er klasselærer i 6. klasse.

Hun og de andre medlemmer af skolens projektgruppe blev meget forbavsede, da de før sommerferien mødte gruppen fra den anden forsøgsskole. Dels over, at der nu kun var to skoler tilbage på landsplan - så sent som ugen før havde der været fem - dels over, at forsøget på Skovparkskolen i Nyborg blev gennemført trods modstand fra 19 lærere og med et udgangspunkt hos flere om, at forsøget skulle bruges til at bevise, at fast arbejdstid for lærere var noget skidt.

- Men vi har nok også valgt en mindre stram model, end de har i Nyborg. Vi kunne ikke drømme om at bruge Kommunernes Landsforenings model, hvor det er klokken, der bestemmer, hvornår man arbejder, siger tillidsrepræsentant Kurt Pallesen.

I stedet for en fast arbejdstid fra klokken 8 til 16 har Tylstrup-lærerne indrettet deres individuelle arbejdstidsskemaer efter undervisningstiden. Kun mandag er ens for alle - tilstedeværelse på skolen til klokken 17. Det er en mandag, Folkeskolen besøger Tylstrup, men lærer Flemming Sørensen vil gerne hurtigt i gang med interviewet, for han skal tidligere hjem for at skyde ænder. Skolen har nemlig flekstid, og det betyder, at man en uge i forvejen kan ændre sit skema og afspadsere nogle timer. Timerne stammer fra dage, hvor man for eksempel på grund af et kursus har arbejdet længere end sin faste arbejdstid.

- Jeg håber, det her forsøg munder ud i, at vi tæller op så og så mange timer til teamsamarbejde, så mange til fagudvalgsmøder og på den måde fastlægger måske halvdelen af forberedelsestiden. Resten kunne man så fordele, som man ville, siger Flemming Sørensen.

Tylstrup-lærerne er slet ikke i tvivl om, at den lange mandag overlever forsøget - faktisk var skolens bevæggrund for at melde sig til forsøget, at der var brug for endnu mere tid til at mødes end den lange mandag, som blev indført allerede i 1995.

Flemming Sørensen er den ene af kun to lærere på skolen med små børn. Hans kone var ikke ovenud begejstret, da hun hørte om forsøget:

- Men nu kan hun da godt se nogle fordele, især i weekenden, hvor jeg ikke behøver lave skolearbejde.

Flemming Sørensen har som mange af sine kolleger valgt at holde ti procent af sin forberedelsestid uden for forsøget - som lidt af et skud, fordi han aldrig rigtig har haft overblik over, hvor meget tid han brugte hjemme. Også skolens souschef Kirsten Berg Ravn har valgt selv at disponere over ti procent af tiden:

- Først havde jeg tænkt at tage nul procent for at se, hvordan det egentlig stod til. Men når jeg alligevel har holdt lidt udenfor, er det for eksempel til at køre på biblioteket i Brønderslev, eller hvis jeg en dag er på kursus til klokken 17 og kun har fast arbejdstid til klokken 15. Så er jeg jo alligevel nødt til at forberede næste dags undervisning derhjemme.

Wenche Jensen har også valgt ti procent for at have lidt elastik, men hun bliver ofte på skolen og forbereder sig ud over sin faste arbejdstid - hun bryder sig simpelthen ikke om at gå hjem, før hun er færdig, og synes også, det er en stor fordel at være i nærheden af kopimaskine og klasseværelse, når man forbereder sig. Som musikskolelærer har hun tre ugentlige eftermiddage med undervisning, hvor der ikke er tid til forberedelse, og det betyder oftest, at hun sidder fredag eftermiddag og forbereder næste uges undervisning, når hun egentlig skulle holde fri.

Tillidsrepræsentant Kurt Pallesen har valgt at friholde hele 25 procent af sin F-tid:

- Jeg tænkte hold-da-kæft, et sted skal vi jo starte. Jeg blev da nok lidt skræmt, erkender han og tilføjer, at én ting, han har opdaget, er, at han ikke kan forberede sine sløjdtimer om morgenen, selv om han har sin F-tid der:

- Jeg prøvede forleden, hvor jeg skulle bruge noget høvlet træ, at gå ind i sløjdsalen klokken halv otte om morgenen. Men alt det larm og spektakel og støv kunne jeg altså ikke klare om morgenen, så det gør jeg ikke mere!

Tylstrup-lærerne klager ikke som i Nyborg over, at det er svært at være kreativ i sin forberedelse efter en hel dags undervisning. Men de understreger, at fordi Tylstrup Skole kun har elever til og med 6. klasse, så underviser lærerne ofte kun til ved middagstid. Der er heller ikke noget indtryk af, at lærerne ikke længere tager sig tid til en pause med en kop kaffe på lærerværelset.

Kurt Pallesen ser dog et andet problem, hvis danske lærere skal til at være på arbejde hele dagen:

- Det er jo i høj grad folkeskolelærerne, der bærer det ulønnede arbejde i foreningerne som spejderledere, fodboldtrænere og så videre. Det kan blive svært at få tid til.

Men Wenche Jensen mener ikke, problemet er så stort:

- Vi arbejder jo netop ikke fast fra klokken otte til klokken 16 - det er vigtigt at understrege.