Det nytter ikke, at en skoleleder får en ekstra sekretær på kontoret, hvis han ikke tør overlade nogle af sine administrative opgaver til hende. Han får heller ikke så meget ud af sekretæren, hvis han ikke vil informere hende om, hvad der sker på skolen, så hun i langt højere grad selv kan svare på spørgsmål fra elever, lærere, forældre og forvaltning.

- Vi kan for eksempel skrive flere selvstændige breve, end vi får lov til i dag. Det er vi faktisk uddannede til. Men mange skoleledere er bange for at lade os gøre det og sætter os i stedet til alt det kedelige som at kopiere og arkivere, siger Lise Hogstad, der er formand for den kun tre år gamle Landsforeningen for Skolesekretærer.

- Når man arbejder i et team, skal alle parter føle, at de er fælles om at yde en god service. Det kan kun lade sig gøre, hvis lederen har tillid til sin sekretær og holder hende topinformeret om, hvad der foregår på skolen. Jo større service skolens kontor kan yde, desto bedre føler lærerne sig behandlet, og det forplanter sig til deres undervisning, siger Lise Hogstad.

Mange skoleledere har imidlertid svært ved at betragte deres sekretærer som ligeværdige medarbejdere. Det kommer ikke kun til udtryk, når opgaverne skal fordeles.

- En sekretær sidder ofte alene på kontoret, og alle giver udtryk for, at hun er uundværlig. Alligevel bliver hun ofte overset. Mange steder inviteres hun ikke engang med, når der er fest på skolen, siger Lise Hogstad.

Problemet er, at skolelederne ikke ved, hvad deres sekretærer kan. Derfor er det op til sekretærerne selv at bevise, at de kan overtage nogle af de opgaver, som skolelederne sidder med.

- Vi er nødt til at overbevise skolelederne om, at de skal prøve os af. Og vi har tiden med os, for der er et generationsskifte i gang. En del ældre sekretærer er ved at vokse ud af folkeskolen. De er fra dengang, en skolesekretær ikke havde en uddannelse. Det har vi i dag, så vi kan langt mere end blot at sætte plastre på, når eleverne har slået hul på knæet, siger Lise Hogstad.

Hidtil har skolesekretærerne dog kun kunnet melde sig til generelle kurser for kommunalt ansatte sekretærer. Men sammen med Dansk Kommunalkursus har Landsforeningen for Skolesekretærer oprettet et kompetencegivende valgfag for skolesekretærer.

- Vi vil gerne i højere grad arbejde med økonomi og skoledata. Vi kan også sidde med i udvalg og være den, der skriver referat og sørger for at føre udvalgets beslutninger ud i livet. Det kræver naturligvis, at vi er kvalificerede til det. Derfor har vi lavet den nye uddannelse, så vi kan aflaste lederne, siger Lise Hogstad.

Maj-Britt Ryborg fra Risbjergskolen i Hvidovre tog uddannelsen i foråret, og hun havde stor glæde af at komme på et kursus med andre skolesekretærer.

- Pludselig var der nogle, der stillede spørgsmål ved den måde, jeg har udført mit arbejde på gennem mine 12 år.

Hun er meget tilfreds med selve undervisningen, hvor hun blandt andet lærte om den lovgivning, folkeskolen er underlagt.

- Uddannelsen gør, at jeg ikke behøver gå til ledelsen, når en forælder ringer og spørger til, hvordan man skifter skoledistrikt, eller hvad en afgangsprøve går ud på. Enten kender jeg svaret, eller også ved jeg, hvor jeg skal finde det, siger Maj-Britt Ryborg.

- Maj-Britt skal i langt højere grad være sagsbehandler på nogle af de opgaver, jeg og viceskoleinspektøren sidder med til daglig, siger skoleleder Peter Larsen.

- Det er klart, at jeg skal vænne mig til, at jeg ikke kan følge med i alt, der sendes ud fra skolens kontor. Det skal helst ende med, at jeg ikke ved alt, men er nødt til at spørge, fordi hun har nogle selvstændige arbejdsområder, siger Peter Larsen.stan