På et møde i Dansk Skoleforening i 1897 redegjorde overlærer Olsen fra Varde for de nyeste tendenser inden for den børnepsykologiske forskning i USA. Her var psykologen Stanley Hall den ledende figur, og hans forskningsmetoder havde givet genlyd overalt i verden. Hall baserede sin forskning på stribevis af spørgeskemaer og observationer udført af forældre, pædagoger og lærere. Bevægelsen blev kaldt Child Studies eller paidologien, og formålet var at gøre såvel lærere som forældre bedre skikkede til at opdrage børn ved at give dem viden om barnenaturen. Denne indsigt skulle de for en stor del selv tilegne sig gennem observationer. Oplysning og viden gik hånd i hånd, eller med overlærerens ord fra 1897:

'Venner af dette Studium mene, at baade Forældre og Lærere tage forkert fat paa den ansvarsfulde Opdragergerning, idet de begynde Arbejdet med forudfattede Meninger om Barnenaturen. Vi lave vore Opdragelses- og Undervisningssystemer i Stand, og saa skal Barnet passe ind i Systemerne, enten det saa vil eller ej. Skal imidlertid Opdragelsen være, hvad den bør, saa maa den rette sig efter Barnets Natur. Hvordan denne Natur virkelig er, det har vi endnu (kun saare liden Forstaaelse af; thi Barnets Tanker ere ikke vore Tanker,) og Barnets Veje ere ikke vore Veje.'

I Danmark kendes kun få andre tilhængere af Child Studies. Blandt dem overlærerens nærmeste kolleger på Varde Borgerskole, med hvem han i 1899 gennemførte en undersøgelse af skolebørns forestillingskreds ved skolestart. Undersøgelsen var led i en international komparativ undersøgelse og var skåret over samme læst som undersøgelser udført af Hall i USA.

At observere normale børn for herigennem at nå frem til det gennemsnitlige barn var noget helt nyt. Tidligere børnepsykologer som for eksempel Charles Darwin nøjedes med at studere egne børn. Men fremkomsten af skolesystemet muliggjorde observation og sammenligningaf mange børn, samtidig med at skolesystemet var med til at sætte dagsordenen. Det var således praktiske skolespørgsmål, der havde bragt overlæreren på sporet af Child Studies. Overlæreren ønskede en skole tilpasset det enkelte barn - og han var levende optaget af tidens mest brændende skolespørgsmål; læreruddannelse, demokratisering og elevdifferentiering.

Men Jens Olsen havde yderligere en bevæggrund til at interessere sig for Child Studies, og den var religiøs. Ligesom mange af medlemmerne i Dansk Skoleforening var han grundtvigianer og vidne til, at Grundtvigs mytologiske og romantiske barnesyn ved århundredeskiftet blev sat under pres af lægevidenskab og darwinisme. Olsen mente i Child Studies at have fundet et videnskabeligt fundament, hvor det enkelte menneskes eneste enhed forenedes med en kortlægning af det fælles menneskelige.

Tilhængerne af Child Studies blev imidlertid anklaget for amatørisme af universitetsverdenen, og lægerne fremførte, at analyser af børns sprog eller tegninger var identiske med, at trivialiteter blev til statistik. I stedet skulle man tage fat på hjernens usynlige funktioner.

Child Studies kunne ikke i effektivitet måle sig med testpsykologien, der brød igennem i årene omkring første verdenskrig. For hvor Child Studies på mange måder var med til at komplicere skolehverdagen, idet udgangspunktet var observationer af det enkelte barn, så gjorde testpsykologien for en tid skolehverdagen lettere, for nu kunne komplicerede sociale og menneskelige spørgsmål sættes på en formel.

Men uanset kritikken, så er den nysgerrighed, fordomsfrihed og originalitet i udforskningen af børn og deres kultur, som kom til udtryk i Child Studies, kvaliteter, som også 1990'erne kan tage ved lære af.

Ning de Coninck-Smith er lektor ved Odense Universitet.