'Vi må sigte mod helhed i barndommen. En god overgang mellem forskellige institutioner og fra institution til skole bliver stadig vigtigere og stiller krav om fælles planlægning og koordinering i kommunen', mener Kommunernes Landsforening ifølge det nyeste nummer af nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

- Der bør ske en total integration af daginstitutioner og folkeskole fra treårsalderen, mener Skoledirektørforeningen. Og foreningens næstformand fortæller - side otte - at man i november spiller ud med et omfattende forslag, 'Børn og Helhed'.

Kommunernes Landsforening understreger, at 'opgaven må blive at sætte og præcisere de politiske mål, der har helhed i barndommen som sigte', og tilføjer skyndsomt, at man 'hele tiden skal anvende de eksisterende ressourcer på tværs af fag- og sektorgrænser bedst muligt og med størst mulig effekt'. På samme måde definerer skoledirektørerne et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere som 'en fleksibel lokale- og personaleudnyttelse'.

Helheden skal til for børnenes skyld, forstår man. Men altså også for økonomiens skyld. Det sidste skal ikke kommenteres i denne omgang, børnenes såkaldte helhed er såmænd kompliceret nok selv uden pengeovervejelser.

Ifølge Børnerådets høringsrapport 'Go' hverdag' mener børn og unge, at der skal være forskel på skole og fritid, så Skoledirektørforeningens totale løsning eller opløsning vil de sikkert betakke sig for. I fritidsordningen skal man kunne være og lære på en anden måde end på skolen.

Og også ud fra en professionel vurdering er der mere idé i at diskutere forskellighed end helhed. Lærere uddannes i en fagdidaktisk tradition, så deres faglige styrke er at støtte eleven i forhold til skolens målrettede læring. Pædagoger uddannes derimod til at forstå sig på relationer, så de kan støtte den mere åbne læring, der sker i børnenes leg. Lærernes og pædagogernes kompetencer supplerer hinanden, men opløsningen af den faglige forskellighed giver ikke helhed i børnenes liv.

Fordi der er konstateret problemer med læseindlæringen i skolen, er løsningen ikke, at pædagogerne i børnehaverne giver sig til at øve bogstaver og klappe stavelser. Man bliver hverken lærer eller læsepædagog af at gå på et kommunalt kursus. Fritidsinstitutionerne skal ikke ind- eller samordnes med skolen. Pædagogerne bør derimod bruge deres faglighed til at styrke det, lærerne ikke kan. Forskelligheden giver børnene større spillerum til at få gavn af både fritidspædagogikkens åbne læringsmiljø og skolens målrettethed.

Det betyder ikke, at den eksisterende institutions- og skolestruktur er endelig eller ideel, og selvfølgelig må der ikke være berlinmure mellem skolen og institutionerne. Lærere og pædagoger kan lære af hinanden, og de skal kunne arbejde sammen. Men hverken hele dagen eller hele tiden. Risikoen ved den totale opløsning af grænserne er, at der opstår en voksenhelhed, hvor børnene fortolkes og kontrolleres hele dagen.

-th

Risikoen ved helhedstænkningen er, at børnene fortolkes og kontrolleres hele tiden